Pasta Trenette, 500 g

Normal pris 59,00 DKK
Moms, Skatter og Afgifter er inkluderet. Fragt beregnes ved kassen.
På lager og klar til afsendelse.

En ligurisk båndpasta, smallere end pappardelle og samlet i reder. Trenette er pastaen til pesto, og den er lige så god med trøffelsmør. Skåret på bronzeforme og tørret 18-24 timer i Gragnano.

Indhold: 500 g.

Perfekt til

Trenette al pesto med parmesan

Trøffelsmør og trøffelolie

Skaldyr med hvidvin og persille

God pasta hører hverdagen til - derfor får du altid 4 pakker for 3

Læs mere om produktet

Trenette ligner pappardelle, men er væsentligt smallere, og det flytter den over i en helt anden slags retter. Hvor det brede bånd skal have noget tungt at bære, giver det smalle plads til de fine saucer,  pesto, smør, olie og skaldyr.

Den hører hjemme i Ligurien, og den klassiske ret hedder trenette al pesto: pastaen koges sammen med kartoffelskiver og grønne bønner og vendes med pesto til sidst. Det lyder måske mærkeligt at koge kartofler og pasta i samme gryde. Det er det ikke.

Som pappardellen er trenetten samlet i reder. De skal ikke pilles fra hinanden. Læg dem hele i vandet, så folder de sig ud, mens de koger. En rede er cirka en portion.

Den er skåret på traditionelle bronzeforme og tørret 18-24 timer ved maksimalt 55 grader hos Ciro, vores pastaio, ham der laver pastaen, i Gragnano. Samme by og håndværk som resten af serien.

Derfor er produktet anderledes

Smalt bånd i reder, til de fine saucer

Skåret på bronzeforme, ikke teflon

Tørret 18-24 timer, aldrig over 55°

Lavet i Gragnano af italiensk durumhvede

Til dig, der går op i råvaren

Trenette er Liguriens svar på linguine, og forskellen mellem de to er mindre end diskussionen om dem. Den er flad, smal og en anelse tykkere end en linguine, og den er skabt til en region, hvor køkkenet er grønt og olierigt frem for tungt og kødfuldt.

Semuljen er Grano Duro Appulo-Lucano, durumhvede fra Puglia og Basilicata, æltet med kildevand fra Gragnano. Bronzeformen giver båndet en ru, mat overflade, og det er den, der gør, at en pesto klæber til pastaen i stedet for at samle sig i bunden af skålen.

Tørringen tager 18-24 timer ved maksimalt 55 grader, langsomt nok til, at det smalle bånd ikke bliver skørt og knækker i posen.

Vores pasta kommer fra en fabrik drevet af tredje og fjerde generation af samme familie siden 1976. Familien er certificeret til Pasta di Gragnano IGP siden 2012,  som den første producent, der nogensinde modtog betegnelsen.

Indhold & Ingredienser

Pasta af højeste kvalitet lavet på 100% italiensk durumhvede og vand.

Indhold: 500 g

Kogetid: 9 min.

Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 1486 KJ/350 Kcal
Fedt: 1 g
– heraf mættede fedtsyrer: 0,3 g
Kulhydrat: 73 g
– heraf sukkerarter: 2,5 g
Protein: 13 g
Salt: 0,005 g

SKU: 20-002-02 | EAN: 5714444200357

Bliv inspireret med opskrifter

Find inspirerende opskrifter med

Pasta

Vi udvikler og tilføjer løbende opskrifter til vores store arkiv.