Et eventyr som blev vores historie

Made by Mama

Vi var skandinaver i Italien – nu er vi Italienere i Skandinavien

Et eventyr

Made by Mamas historie er en forlængelse af vores eget lille eventyr. Et eventyr med start tilbage i starten af 2012, hvor vi skiftede vores travle hverdag i Danmark ud med livet på en fredfyldt bjergskråning i det smukke Toscana.

Det er et eventyr om kærlighed til og passion for kvalitet og originalitet, om respekt for miljø og omverden og beundring for håndværk, som er overleveret gennem generationer og ikke mindst en iværksætterhistorie om at kæmpe hårde kampe for at realisere sine drømme gennem udfordrende tider.

Made by Mama brandet er for os symbolet på den rodfæstede og ægte italienske passion og tradition, som vi og vores partnere lægger i hvert eneste produkt fra vugge til grav; noget som for os bedst beskrives billedligt med den italienske moderfigurs dedikation til sine børn og det er netop heraf, navnet udspringer. Bag hver eneste produkt står mennesker vi kender indgående, og hvis passion vi gennem årene bliver ved med at få en endnu dybere respekt for.

Springet

I 2012 tog vi springet og byttede vores travle hverdag i Danmark ud med en fredfyldt bjergskråning i det smukke Toscana. Vi forelskede os straks i Italiens kultur og ikke mindst de fantastiske mennesker vi mødte. Med vores på det tidspunkt to børn på 4 måneder og 4 år blev vi hurtigt en del af det lokale samfund.

Vi lærte hurtigt, at de fleste Italienere ved præcis hvorfra, man får det rigtige af ethvert produkt. Uanset om det er den bedste parmesan eller den helt rigtige biscotti, så ved de det, eller har en holdning til det.

Blandt de personer, vi mødte og herunder de produkter vi blev introduceret til, var der altid nogen, som skilte sig særligt ud. Og det indtryk, de efterlod hos os, vækkede en passion for det ypperste, Italien har at byde på.

Vores liv udviklede sig således med vores i alt tre børn og undervejs blev vores egen passion for olivenolie vækket. Gennem Lars, som i dag er partner i Made by Mama og ansvarlig for vores produktion af olivenolie, blev vi introduceret til olivenoliens fantastisk verden og har lige siden arbejdet med det.

Det blev til mere end 6 lærerige og livsbekræftende år for os, før vi flyttede tilbage til Danmark.


Startskuddet

Efter flere års arbejde med perfektion af vores egen olivenolie og udvikling af produkter, blev vi introduceret til et par danske business angels, som vi den dag i dag skylder en stor tak. Uden disse mennesker, er det ikke sikkert, at vi havde taget springet ud i at skabe Made by Mama.

Made by Mama blev præsenteret for første gang på Formland i August 2018. Og måske det var "meant to be", at det skulle være lige her, da det faktisk 15 år forinden var på netop Formland i August 2003, at vi (Anna og Morten) mødte hinanden og vores fælles liv begyndte.

De første år af vores rejse var bestemt ikke lette. Globale pandemier og finanskriser satte deres aftryk, men uden at gå på kompromis med kvaliteten og hver dag kæmpe for det, vi tror så dybt på, kommer vi hele tiden et skridt nærmere og kan med glæde dele dette med de mange, vi har omkring os. Kunder, forhandlere, leverandører og alle de andre som har været og er med på rejsen.

Historier

Hvert eneste produkt har en unik historie. Alle vores produkter er resultatet af tradition og håndværk og er ofte kun tilgængelige i begrænsede kvantiteter.

Fortsættelsen

I dag har Made by Mama udviklet sig til flere end 60 unikke produkter, som hver for sig repræsenterer det ypperste, og i kombination med hinanden skaber vi helt unikke oplevelser. Og historien er kun lige begyndt.

Som brand er Made by Mama forhandlet i de mest eksklusive detailbutikker i flere lande (pt. primært i Danmark, Norge og på Island) og vi er i gang med vores ekspansion ind på nye markeder, heriblandt USA.

Vi er stolte af at have fået lov at levere gaver og produkter til nogle af verdens førende virksomheder, når de er på udkig efter gaver til medarbejdere og kunder. Glæden ved at kunne hjælpe andre med at sprede glæde og gode oplevelser gennem vores produkter holder os til ilden hver eneste dag.

"Vi rejste som skandinaver til Italien og kom tilbage som italienere i Skandinavien"

Vores Værdier

Læs vores grundlæggende principper og kerneværdier, og læs hvad vi mener, når vi siger "Bees and Trees"