De delikate trøfler

De delikate trøfler

Vores trøfler kommer fra hjertet af Toscana, ved den smukke middelalderby San Miniato. Vi producerer alle vores trøffelprodukter i samarbejde med Laura og Filippo, som vi lærte at kende, mens vi boede i Italien. Laura og Filippo er passionerede, dygtige og respekterede indenfor trøffelverdenen. Vores fælles interesse for gode italienske råvarer og italiensk madkultur var nogle af grundene til, at vi bevarede en god kontakt, som senere blev til et samarbejde, da vi under en trøffelfestival blev introduceret til dem gennem en fælles bekendt.

Deres passion kommer bestemt ikke fra fremmede, for Filippo er 3. generations trøffeljæger og fører nu stolt traditionen videre! Og sammen med Filippos kone, Laura, som står for produktionen, udvikler vi løbende opskrifter og produkter. Alle vores trøffelprodukter er baseret på ægte trøffel. Det giver dem en ren og afbalanceret smag, som ikke går hen og bliver for parfumeret og kunstig.

I vores trøffelserie finder du tapenader, du kan åbne og nyde med det samme, trøffelsmør til en lækker nem pastaret, en mayonnaise som fuldender din sandwich, fritter eller burger, og en trøffelolie med en fin afbalanceret smag til eksempelvis kartoffelpizzaen.

Hvid trøffelcreme

Vores hvide trøffelcreme har en fin og delikat smag. Den er lavet på hvide trøfler og Porcinisvampe og bl.a. tilført hvidløg og fløde. Det gør den lækker cremet og idéel som antipasti, hvor den smøres på letristet brød.

Sort trøffelcreme

Vores sorte trøffelcreme består af sorte sommertrøfler, champignon og oliven. Den har en grov svampet konsistens med en lidt nøddeagtig smag. Den er selvskrevet som antipasti, men er også god til f.eks. pasta eller på pizzaen.

Trøffelsmør

Vores trøffelsmør er lavet på smør og hvide trøfler og går især godt til vores pasta Trenette. Kog pastaen, hæld vandet fra, rør trøffelsmørret i den varme pasta og så er der serveret.

Trøffelmayonnaise

Vores trøffelmayonnaise tilfører en lækker og eksklusiv smag til din sandwich og løfter dine fritter og burgere til et helt nyt niveau. Den er lavet på hvide trøfler og har en cremet konsistens.

Trøffelolien

Vores trøffelolie er lavet på hvid trøffel og ekstra jomfruolivenolie. Trøffelolien passer perfekt i en pastaret, over en risotto, en omelet eller på en oksecarpaccio.

De delikate trøfler

Bliv inspireret af vores gratis opskrifter