DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Sommerpasta
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Pasta med bagte tomater og stegt zucchini er måske sommerens lækreste pastaret. Server retten med flødeblød Burrata og dryp med rigelig citronolie, der giver ekstra friskhed. Anret på et stort fad og lad gæsterne selv forsyne sig.

Ingredienser
- 400 gram spaghetti
Bagte tomater
- 200 gram cherrytomater, halverede
-
2 tsk ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- Salt fra kværn, Made by Mama
- Akaciehonning eller et drys sukker
- 1 spsk pastakrydderi, Made by Mama
Sauce
- 400 gram små faste zucchini
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 god sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 2 glas tomatsauce, Made by Mama
- 1 tsk pastakrydderi, Made by Mama
- peber fra kværn, Made by Mama
- 1 sjat kogevand eller hvidvin
- 100 gram reven parmesanost
- 1 Burrata
- citronolie, Made by Mama
Fremgangsmåde
Bag tomaterne
Tænd for ovnen på 150 grader
Skær tomaterne i halve og læg dem med skærefladen op på en ovnplade beklædt med bagepapir.
Dryp tomaterne med jomfruolivenolie og akaciehonning eller et lille drys sukker.
Drys med pastakrydderi og kværn lidt salt henover.
Bag tomaterne til de er bløde og let mørke.
- Det tager ca. 30 minutter.
Tilbered saucen
Skær zucchinierne i skiver på ca. 1/2 cm eller i kvarte, hvis skiverne er for store/tykke, og steg dem let gyldne i jomfruolivenolie.
Tilsæt lidt pastakrydderi, hvidløg og peber fra kværn - sautér videre.
Tilsæt 2 glas tomatsauce og ca. 1 dl kogevand og masser af reven parmesan i saucen og lad den småsimre lidt.
Kog spaghetti
Kog pasta efter anvisningen på pakken, samtidig med at saucen laves.
Når pastaen stadig er al dente, dryppes den af i en sigte/dørslag og blandes med saucen.
- Gem lidt af kogevandet til at justere saucen med.
Anretning
Anret pastaretten på et fad, top med de bagte tomater og reven parmesanost.
Læg Burrata osten i den ene ende, og riv den lidt op, så den flødebløde midte viser sig.
Dryp med citronolie og sæt fadet på bordet Jamie Oliver ”style” og del retten ud ved bordet.
- Det smager SÅ godt!