DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Picnicboller med mozzarella og urter
4-6 personer
Ostefyldte "riv og del"-boller. Læg dem i børnenes madpakker, tag dem med på picnic til skov og strand, eller servér dem til havefesten. Dyp gerne bollerne i Made by Mamas tomatsauce.

Ingredienser
- 2 dl ostevalle fra mozzarellaosten
- 3 dl lunkent vand
- 1 knsp. sukker
- 1 sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 1 tsk. havsalt, Made by Mama
- 500-550 g pizzamel, Made by Mama + lidt ekstra til bordetPssst! Tørgær er med i melpakken
- 150 g mini mozzarellakugler, drænet vægt, 16 stk.
URTESMØR
- 100 g klaret smør
- 1 spsk. tørret pizzakrydderi, Made by Mama
Fremgangsmåde
Picnicboller med mozzarella
- Kom væsken fra mozzarellaen og vandet i en stor skål.
- Kom gær, salt, olivenolie og sukker i væsken, og rør indtil gæren er opløst.
- Lad blandingen stå på køkkenbordet i 15 minutter, eller til overfladen skummer let.
- Kom melet i og rør, gerne på røremaskine, i 10 minutter, til dejen slipper siderne, og den er glat og elastisk.
- Læg dejen i en olieret skål, og dæk med husholdningsfilm.
- Lad den hæve på et varmt sted i 1 time eller indtil dobbelt størrelse.
- Slå dejen ned med dine hænder, og del den i 16 kugler – vej dem af.
- Tryk hver kugle flad, og kom en mozzarellakugle ind i midten af hver.
- Fold dejen omkring osten, og sæt samlingen ned i et rundt olieret ovnfast fad (ca. 35 cm i diameter) eller på en bageplade.
– Sæt dem ikke for tæt, da bollerne skal kunne hæve lidt. - Dæk med olieret husholdningsfilm, og lad dem stå og efterhæve igen i 30 minutter.
- Varm ovnen op til 220 grader.
Urtesmør
- Lav urtesmørret ved at smelte smørret i en gryde.
- Tilsæt de tørrede krydderier, rør rundt, og sluk for varmen.
- Lad trække.
Bag bollerne med urtesmør
- Pensl dejkuglerne med urtesmør.
- Skru ovnen ned på 200 grader, og bag bollerne i 20 minutter, indtil de er hævet flot og er bagt pænt gyldne.
- Når de kommer ud af ovnen, pensles de med det resterende smør og afkøles.
– Er der mere smør tilbage, smager det dejligt at smøre på bollen under f.eks. pålæg.
