DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Pasta Cacio e pepe
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Italienere er dygtige til enkle opskrifter med ganske få ingredienser, hvilket cacio e pepe er et godt eksempel på.
Cacio e pepe er en pastaret fra det klassiske romerske køkken
med bid og smag af peber og ost.
Den tager kun 10-15 minutter at tilberede, og du skal kun bruge 5-6 ingredienser
Cacio e pepe betyder ganske enkelt ost og peber.
Og som navnet siger, består saucen af masser af sort peber og ost, som vendes i en god pasta.
Server gerne en saftig salat på siden
Ingredienser
- 400 gram spaghetti, Made by Mama
- 1 – 2 tsk peberkorn, Made by Mama
- 1 god sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 1 lille klump smør
- 2 – 3 dl pastavand
- 175 gram parmesanost, friskrevet, Made by mama
Fremgangsmåde
Kog spaghetti
Kog spaghettien i saltet vand
- Vær opmærksom på, at den skal koges 2 minutter mindre end anvisningen på pakken.Lad spaghettien afdryppe i en sigte efter kogning
- husk at gemme 3 dl af kogevandet.
Saucen
Knus peberkornene i en morter.
- De må ikke blive til pulver, de skal have bid og knase en anelse.Rist de knuste peberkorn i et par minutter på en varm pande.
- Ryst den hele tiden, så peberet ikke brænder på.Kom derpå olivenolie på panden sammen med en god klat smør.
Lad smørret bruse op, uden at det tager farve.
Tilsæt 1 dl af kogevandet og den revne ost og rør rundt indtil osten smelter sammen med vandet til en cremet ostesauce.
Anret og Server
Kom den kogte spaghetti i panden og lad saucen samle sig om spaghettien.
- Måske skal du tilsætte lidt mere af kogevandet.Server gerne med ekstra friskkværnet peber og masser af reven parmesanost på toppen.
Tips & Tricks
TIP
Jeg
har skrevet 1 – 2 tsk peberkorn i opskriften. 1 tsk passer til hele familien, er
du vild med peber og bid, så bruger du 2 tsk.
Har du ikke en morter kan du bruge en kagerulle til at knuse peberkornene med.