DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Kartoffel-blomkålssuppe
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Det er vintertid. Dagene er mørke og kolde, og det er derfor oplagt at sætte en gryde varm suppe på bordet. Suppe kan laves af næsten alle former for grøntsager og er en god måde at få køleskabet tømt på.
Opskriften på denne virkeligt nemme og lækre kartoffel-blomkålssuppe blev til, fordi køleskabet rummede en halv pose kedelige kartofler, en rest trist blomkål og et par porrer. Servér den skønne cremede blomkålssuppe med lidt luksus på toppen i form af trøffelolie, og meget gerne Dukkah, nøddekrydderiblanding (opskrift på Made by Mamas hjemmeside) og/eller et godt foccaciabrød.
Ingredienser
- 500 g kartofler
- 1/2 stort blomkål
-
2 porrer/kun det hvide
- 2 løg
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 4 stilke timian
- 2 laurbærblade
- 1 liter let- eller minimælk
-
Havsalt, Made by Mama
-
Peber, Made by Mama
- 1/2 tsk muskatnød - kan udelades
-
Trøffelolie, Made by Mama
- 1 sjat fløde eller 1 lille klump smør - kan udelades
- Creme fraiche, skyr eller græsk yoghurt
-
Trøffelolie, Made by Mama
- Finthakket purløg
- Dukkah
Topping
Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
Del blomkålen i mindre stykker.
Rens porrerne godt for grus og skær dem i tynde ringe.
Pil løgene og skær dem i grove tern.
Svits alle grøntsagerne i ekstra jomfruolivenolie, gerne i en stor tykbundet gryde.
Tilsæt timian, laurbærblade og mælk.
Lad suppen simre til alt er helt mørt, ca. 20 minutter.
Rør jævnligt i gryden, så suppen ikke koger på.
Sluk for gryden og lad suppen køle lidt ned.
Fjern laurbærblade og timianstilkene fra suppen og blend den med en stavblender til glat konsistens.
Varm den igennem og montér den gerne med en sjat piskefløde eller en lille klat smør.
Smag til med salt, peber og gerne lidt reven muskatnød, der klæder urterne utroligt godt.
Anretning
Top med en klat cremefraiche, dryp med trøffelolie og pynt med purløg.
Har du lavet en portion Made by Mama Dukkah, smager det også dejligt som det krydrede drys på suppen.
Tips & Tricks
TIP:
Urtebouillon eller hønsebouillon kan erstatte mælken. Eller halvt af hvert, hvad du lige har ved hånden.
Hvis du krydrer med muskatnød, må suppen ikke koge efterfølgende. Muskat kan blive bittert, hvis det varmes for højt op.
Har du en lille rest suppe tilovers, kan den serveres næste dag. Kom suppen i små kopper eller i en lille skål og servér den som en lille appetizer før hovedretten.