Cæsarsalat med trøffeldressing

Antal

6 personer

Cæsarsalat er en populær salat over hele verden, hvor den kendes som Caesar Salad. Også hjemme hos os, hvor den hurtigt er tilberedt både til frokost, kun med sprøde croutoner på, eller som aftensmad toppet med skiver af stegt kylling. En cæsarsalat er en klassisk grøn salat bestående af romainesalat og croutoner vendt i en dressing med citronsaft, olivenolie, æg, engelsk sauce, ansjoser, hvidløg, sort peber og dijonsennep. Og ikke mindst reven parmesanost. I en cæsarsalat er dressingen et vigtigt element. Hvis man ikke bryder sig om ansjoser, kan de godt undlades. Engelsk sauce må man ikke springe over, for den giver det helt rigtige twist i dressingen. Og her er reven parmesanost også meget vigtig for at opnå den rigtige umamismag og bid. I sin oprindelige form blev salaten anrettet ved bordet. Lav evt. elementerne parat, og sæt dem på bordet. Så kan alle selv sammensætte salaten efter ønske. Jeg undlader ansjoser i dressingen, da alle i familien ikke er så glade for den smag. Vi elsker til gengæld vore egen trøffelmayonnaise, og derfor bruger jeg den som basis i dressingen. Ansjoserne topper jeg somme tider ovenpå salaten, så kan man vælge med eller uden.
Cæsarsalat med trøffeldressing

Ingredienser

  • 1 stor romainesalat. Skyllet, delt i hele blade og duppet tør

  • 6 kyllingeinderfileter, stegt møre på panden i olivenolie

  • 1 spsk. kapers i olie

  • Parmesanflager, brug trøffeljernet eller en kartoffelskræller

blank

  • Daggammelt surdejsbrød
  • Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama

  • Pastakrydderi, Made by Mama

  • Salt, Made by Mama

blank

  • 2 spsk. trøffelmayonnaise, Made by Mama

  • Lidt mælk, plantemælk eller vand

  • Peber fra kværn, Made by Mama

  • Et par dryp hvid balsamico, Made by Mama

  • Et par dryp engelsk sauce

  • Kapers i olie, grofthakket

  • Reven parmesanost, Made by Mama

Fremgangsmåde

    blank

    1. Tænd ovnen på 200 grader.

    2. Skær brødet i tykke skiver, og fjern skorpen.

    3. Bryd brødet i rustikke stykker. og kom dem i en plastpose.

    4. Hæld godt med olivenolie ned i posen, og vend og drej den, til alle brødstykker er vædet med olie.

    5. Kom brødet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys pastakrydderi og salt henover.

    6. Rist brødet sprødt i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter.
      – Sæt først minuturet på 10 minutter. Brødet kan nemt få for meget og blive sort og branket.

    blank

    1. Rør alle ingredienserne sammen.

    blank

    1. Anret romainesalaten på et stort fad.

    2. Læg kyllingestykkerne på, og drys croutonerne henover.

    3. Drys lidt kapers over, og dryp med lidt af dressingen.

    4. Resten sættes ind sammen med salaten i en skål.

    5. Top med parmesanflager og evt. lidt havsalt.

    Tilbage til bloggen