DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Cæsarsalat med trøffeldressing
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
6 personer
Ingredienser
-
1 stor romainesalat. Skyllet, delt i hele blade og duppet tør
-
6 kyllingeinderfileter, stegt møre på panden i olivenolie
-
1 spsk. kapers i olie
-
Parmesanflager, brug trøffeljernet eller en kartoffelskræller
CROUTONER
- Daggammelt surdejsbrød
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
Pastakrydderi, Made by Mama
-
Salt, Made by Mama
DRESSING
-
2 spsk. trøffelmayonnaise, Made by Mama
-
Lidt mælk, plantemælk eller vand
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
Et par dryp hvid balsamico, Made by Mama
-
Et par dryp engelsk sauce
-
Kapers i olie, grofthakket
-
Reven parmesanost, Made by Mama
Fremgangsmåde
Hjemmelavede croutoner
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær brødet i tykke skiver, og fjern skorpen.
Bryd brødet i rustikke stykker. og kom dem i en plastpose.
Hæld godt med olivenolie ned i posen, og vend og drej den, til alle brødstykker er vædet med olie.
Kom brødet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys pastakrydderi og salt henover.
Rist brødet sprødt i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter.
– Sæt først minuturet på 10 minutter. Brødet kan nemt få for meget og blive sort og branket.
Dressing
Rør alle ingredienserne sammen.
Servering
Anret romainesalaten på et stort fad.
Læg kyllingestykkerne på, og drys croutonerne henover.
Drys lidt kapers over, og dryp med lidt af dressingen.
Resten sættes ind sammen med salaten i en skål.
Top med parmesanflager og evt. lidt havsalt.
