DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Zucchinimuffins med citronolie og topping
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
16-18 personer
Jeg elsker en god muffin, især med lækker citronsmag. I denne opskrift er zucchini den ”hemmelige” ingrediens. Den holder på fugten og gør, at dine muffins bliver saftige og lette.
Ingredienser
-
1 usprøjtet citron/reven skal og saft
-
2 faste zucchini/ ca. 300 gram afdryppet og revet
- 100 gram blødt smør
- 200 gram rørsukker
- 4 æg str. S/M
-
275 gram hvedemel/måske lidt mere
- 2 spsk blå birkes
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
-
1 nip salt
- 18 muffinsforme i papir
- 2 dl flormelis
-
4 spsk citronolie/måske lidt mere
- 1 lille fast zucchini skåret i strimler med en tyndskræller og rullet eller spiselige blomster.
Topping
Pynt
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180°/varmluft.
Riv citronskallen på den fine side af et rivejern, og pres saften af citronen.
Riv zucchinien på den grove side af et rivejern.
Sæt den revne zucchini til afdrypning i en sigte.
Pisk rørsukker, reven citronskal, vanilje, salt, birkes og smør sammen.
Tilsæt æggene ét ad gangen.
Vend citronsaft og den afdryppede squash i dejen.
Sigt mel og bagepulver ned i dejen og rør det hele forsigtigt, men godt sammen.
Fordel dejen i muffinforme, og sæt dem derpå i en bageform med huller til muffins.
Papirformene vælter nemt, uden en form til at støtte sig op af.
Eller bag dejen direkte i den smurte metal- muffins-bageform, og sæt de små fine kager i papirforme, efter at de er bagt.Bages i ovnen i ca. 10-15 minutter.
Stik en trægrillpind ned midt i en kage og check, om dejen er gennembagt.
Er der rå dej på pinden, skal kagerne have lidt længere tid.Tag kagerne ud af formen, og afkøl dem på en bagerist.
Rør citronolieglasuren sammen og fordel over kagerne.
Pynt dem med zucchinirullerne eller blomster på toppen, og kagerne er klar til servering.
Tips & Tricks
TIP: Hvis du har olie eller smør på spraydåse, er det en god ide at spraye papirformene med fedtstof, før dejen fyldes i. Nogle papirforme suger dejen ret meget til sig, og papiret kan være svært at få af.