DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Trøffelrisotto
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-6 personer
Servér denne lækkerbisken til hverdag eller fest. Jeg har den i tankerne til nytårsaften... Den er virkelig nem at lave, så det kan næsten ikke gå galt! Retten imponerer hver eneste gang med sin lækre smag og touch af luksus.
Det tager 30 minutter at tilberede risotto til forret eller hovedret. Servér et godt glas vin og sprøde Linguette til gæsterne, imens du står og rører i gryden – det er meget italiensk og meget hyggeligt.
Ingredienser
-
1 stort løg
-
1 god sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
300 g risottoris, Made by Mama
- 3 dl hvidvin
-
1,5 L grønsags- eller kyllingefond
-
0,5 glas trøffelsmør, Made by Mama
-
80 g reven parmesanost, Made by Mama
-
Trøffelsalt og peber fra kværn, Made by Mama
-
Trøffelolie, Made by Mama
Fremgangsmåde
Skær løget i mindre terninger, og svits dem i rigeligt med olivenolie i en stor, fladbundet gryde.
Kom risottorisene i gryden, og vend dem i olien, til de begynder at blive gennemsigtige.
Hæld hvidvin over, og lad den fordampe.
Hæld nu en sjat bouillon i gryden, og rør rundt, til væsken er opsuget af risene.
Gentag processen, stille og roligt – røre, bouillion, røre!
Smag løbende på risene for at mærke, hvor ”rå” de er i midten. De må ikke blive overkogt som i en grød!
OBS: Risene skal være “al dente” – altså med bid! En lækker risotto skal hverken være fast eller flydende. Den skal være cremet.
Efter cirka 20 minutter er risottoen ved at være klar.
Rør den friskrevede parmesan og et halvt glas trøffelsmør i risottoen.
Smag til med trøffelsalt og friskkværnet peber.
Læg låg på gryden, og sluk for komfuret.
Lad den stå og trække et par minutter.
OBS: Hvis du har tid, er det en god idé at opvarme serveringstallerkenerne.
Fordel den cremede risotto i dybe tallerkener.
Dryp godt med trøffelolie, og top med reven parmesanost.
Tips & Tricks
TIP: Pas på med at oversalte fra starten af. Husk altid på, at parmesanost er ret salt, og derfor behøver man kun lidt ekstra lækkert trøffelsalt for at fremhæve smagene i retten.
VÆRD AT VIDE: Gem endelig en rest kold risotto; den kan fryses ned. Tril kugler af den kolde rest ris; de skal efterfølgende vendes i æg og rasp og frituresteges. De hedder Arancini – opskriften ligger på hjemmesiden. Genialt lækker snack til et godt glas vin.
