DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Trøffel, æg og svampe
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Æg og trøffel klæder hinanden, ingen tvivl om det. Svampe ristet i trøffelsmør, toppet med et pocheret æg og sort trøffelcreme, er den nemmeste og lækreste forret til vinterens gæstebud. Supplerer du med et godt brød, kan retten nemt serveres til hovedret på en hverdag. Riv evt. lidt parmesanost over, og retten får ekstra fylde.
Hvis du ikke er til trøffel, så steg i ekstra jomfruolivenolie og dryp en af vores smagstilsatte olier henover, evt. rosmarinolien.
Ingredienser
-
500 g champignoner eller blandede svampe
-
3 spsk trøffelsmør, Made by Mama
-
Havsalt, Made by Mama
-
Peber, Made by Mama
- 4 æg
- Vand
- 5 spsk eddike
-
1 god sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 20 blade salvie
-
1 glas sort trøffelcreme, Made by Mama
-
1/2 bundt bredbladet persille/finhakket
Fremgangsmåde
SVAMPE & SALVIE
Rens/børst svampene med en stiv børste og skær roden af.
- Fjern evt. urenheder og snavs med en fugtig klud.Skær svampene i skiver.
Svits dem i trøffelsmør på en varm pande.
Sænk temperaturen til middelvarme og svits, til champignonerne er gyldne og let sprøde.
Krydr med havsalt og peber.
Hold svampene varme i en skål.
Kom en sjat olie på panden og steg salviebladene sprøde i den varme olie.
Det går stærkt.Læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
POCHEREDE ÆG
Start med kun at pochere ét æg ad gangen.
Kom vand og eddike i gryden og bring det i kog, og skru derefter ned, så vandet holder sig lige under kogepunktet.
Slå et æg ud ad gangen i en kop eller lignende.
Bring vandet i bevægelse ved at røre rundt med en ske i urets retning.
Hæld forsigtigt ægget ud i vandet, og saml hviden rundt om blommen med en hulske.
Lad ægget pochere i ca. 3-4 minutter – hviden skal være stivnet, men blommen skal være flydende.
Du kan mærke det ved at trykke let med en finger på ægget.Tag ægget op, og læg det hurtigt i en skål med koldt vand, så kogningen stopper.
Tag det derefter op igen, så ikke det bliver koldt.
Nøjagtigt som med et blødkogt æg. Fjern evt. flydende hvide fra kogevandet og fortsæt med det næste æg.
Puds æggene fint rene for løs hvide inden servering.
SERVERING
Fordel svampene på fire varme tallerkener.
Brug evt. en pincet.Læg det pocherede æg midt på tallerkenen og pynt omkring det med sprødstegt salvie.
To sekunder før serveringen skæres et lille snit i ægget med en skarp urtekniv.
Læg en teske sort trøffelcreme ved ægget.
Top med hakket persille og et drys havsalt.
Server et godt brød på siden.
Tips & Tricks
TIP Pocherede æg er lækre, når blommen er flydende og cremet. Derfor er det bedst at nyde ægget mens det er varmt, ellers vil blommen langsomt blive fast.