DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Trenette med hjertemuslinger
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Ingredienser
-
400 gram pasta trenette, Made by Mama
-
2 spsk salt, Made by Mama
- 1 stor gryde
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
- 1 stk rød chili skåret i tynde skiver – fjern de fleste kerner
- 1 kilo hjertemuslinger
- 2,5 dl hvidvin
- 10 stk cherrytomater, halveret
- 2 håndfulde dild eller bredbladet persille
- 1 klat smør, kan udelades
-
Citronolie, Made by Mama
- Godt brød til at dyppe i saucen
Fremgangsmåde
Kog pasta
Sæt vand over til pastaen.
Kassér åbne muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.
Kom pastaen i rigeligt kogende, godt saltet vand og kog den al dente, ca. 10 minutter, alt efter pastatype.
Start med at rense hjertemuslingerne
Forbered muslingerne
Skyl muslingerne grundigt i koldt vand.
Smid dem der er gået i stykker ud og sæt de rensede og skyllede muslinger til afdrypning i en sigte.
Saml retten
Kom en sjat ekstra jomfruolivenolie i en stor gryde og svits hvidløg og chili heri. Må ikke branke – kun klares.
Tilsæt de afdryppede muslinger, rør rundt og tilsæt et skvæt hvidvin og damp i 1-2 minutter under låg.
Når muslingerne har åbnet sig kommes den afdryppede pasta ned til muslingerne sammen med tomaterne.
Rør godt rundt og varm det hele igennem i 30 sekunder.
Tilsæt hakkede krydderurter og måske en lille klat smør.
Server med det samme pyntet med lidt friske urter på toppen, et dryp citronolie og et godt brød på siden.
- PRONTO – nemmere kan det næsten ikke gøres!
Tips & Tricks
TIP Hjertemuslinger er lukkede, når man køber dem. Det er tegn på, at de er levende. Ved dampning eller kogning dør de, og lukkemusklen slappes af, altså åbner muslingen sig. Det er tegn på, at den var levende, da den kom i gryden.