Tomatsuppe

Antal

4-6 personer

En varm, cremet og flot rød tomatsuppe smager bare så godt! Her er den blevet peppet op med Made by Mamas tomatsauce og soltørrede tomater, der giver et boost af umami.


Hele retten tager kun 30 minutter at lave, hvis bare du har de helt rigtige ingredienser på hylden i dit køkken.

Tomatsuppe

Ingredienser

  •  2 spsk. ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama

  • 1 løg, skåret i tern

  • 2 stilke bladselleri, skåret i tynde skiver

  • 400-500 g blandede tomater

  • 1 bred strimmel økologisk appelsinskal, uden det hvide

  • 1⁄2 appelsin, saften – måske lidt mere, smag til

  • 4-5 store stykker soltørrede tomater, Made by Mama

  • 1 glas tomatsauce, Made by Mama

  • 1 L grøntsagsbouillon, brug gerne Herbamare eller terning

  • 1 parmesanosteskorpe/kan udelades, Made by Mama

  • Peber fra kværn, Made by Mama

  • 1 dl revet parmesanost, Made by Mama

  • 1 sjat hvid balsamico, Made by Mama

  • 1 dryp honning, gerne akacie – eller et nip sukker

  • 1 flute, skåret i tynde skiver

  • 1 dl piskefløde/vegansk fløde – let pisket

Fremgangsmåde

  1. Kom olivenolie i en stor gryde, og svits løg og bladselleri.
    – De må ikke brune.

  2. Tilsæt de rå tomater, skåret i halve, soltørrede tomater og 1 glas af den lækre tomatsauce samt appelsinskal og saft.

  3. Rør lidt rundt, og tilsæt bouillon (eller vand) og meget gerne en parmesanosteskorpe (hvis du har), der giver suppen umamismag.
    – Husk at fjerne den, når suppen skal blendes.

  4. Lad suppen simre i 15-20 minutter, til tomaterne er kogt helt ud.

  5. Blend suppen med en stavblender i gryden, eller brug en blender.

    Pssst! Suppen kan serveres rustik, eller du kan sigte den og på den måde fjerne alle kernerne – og suppen vil blive silkeblød.

  6. Smag til med revet parmesanost.
    - Glem alt om salt, da osten salter meget.

  7. Peber fra kværn gør godt, en sjat hvid balsamico frisker smagen op, og en smule akaciehonning og appelsinsaft gør underværker.
    – Tomater elsker sukker!

Tilbage til bloggen