DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Salat med grillede grøntsager
4 personer
Pludselig bliver det dejligt grillvejr, og det er ofte på dagen, at vi beslutter at invitere gæster hjemme hos os – sådan helt spontant.
I køleskabet har jeg altid lidt af hvert, og det er tit der, jeg ”opfinder” nye opskrifter. Prøv at lære at improvisere, for det kan der nemt komme en dejlig ret ud af.
Jeg kan naturligvis ikke undvære mine basisingredienser som fx de gode olier og eddiker, som skal være på plads på en bakke i køkkenet eller ved siden af havegrillen. I dagens anledning fandt jeg på at lave en ny form for kryddersalt med vores tørrede pastakrydderi.

Ingredienser
- 4 skiver daggammelt ciabattabrød
1 aubergine
1 nip salt, Made by Mama
6-8 solmodne tomater i forskellige former, farver og størrelser
Div. salatblade og krydderurter. Gerne i forskellige farver og former
1 stor kugle burrata eller mozzarella
- 1 håndfuld blandede oliven – eller dem du bedst kan lide
3-4 gode dryp ekstra jomfruolivenolie, chiliolie, basilikumolie, rosmarinolie eller citronolie, Made by Mama
1 par dryp hvid condimento, Made by Mama
1 par dryp mørk balsamico, Made by Mama
1 drys krydderurtesalt (pastakrydderi blandet med salt), Made by Mama
Fremgangsmåde
Tænd op i havegrillen, eller brug en grillpande i køkkenet.
Skyl auberginen, dup den tør, og skær den i tynde skiver på langs.
Læg skiverne på et fad, og drys godt med salt. Lad dem trække 15-20 min.
Dup dem tørre.
Grill brødskiverne ret hårdt, til de får gyldne karamelliserede striber. Halvér skiverne, eller bryd dem i mindre stykker.
Grill aubergineskiverne.
Læg dem på en tallerken, og dryp med din yndlingsolie; citron-, basilikum-, chili-, rosmarin- eller ren ekstra jomfruolivenolie, og top med lidt krydderurtesalt.
Krydderurtesalt kan laves ved at blande havsalt op med det tørrede pastakrydderi, sådan cirka 50/50. Brug det som krydderi på sommerens grillretter.
blank
Fordel det grillede brød på et stort fad.
Stik salatbladene ind hist og pist, og gør det samme med de grillede aubergineskiver.
Skær tomaterne i skiver eller ”klodser”, og fordel dem på fadet.
Bryd burrataen med fingrene, og fordel stykkerne udover fadet.
Drys en håndfuld oliven over salaten.
Dryp med olivenolie og hvid condimento. Lige før serveringen dryppes med den mørke balsamico.
Drys lidt krydderurtesalt på toppen, og sæt resten i et lille saltkar med ind på bordet.
