DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Salat med grillede grøntsager
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Pludselig bliver det dejligt grillvejr og det er ofte på dagen, at vi beslutter at invitere gæster hjemme hos os – sådan helt spontant. I køleskabet har jeg altid lidt af hvert og det er tit der, jeg ”opfinder” nye opskrifter. Prøv at lære at improvisere, det kan der nemt komme en dejlig ret ud af. Jeg kan naturligvis ikke undvære mine basisingredienser som fx de gode olier og eddiker. De skal være på plads på en bakke i køkkenet eller ved siden af havegrillen. I dagens anledning fandt jeg på at lave en ny form for kryddersalt med vores tørrede pastakrydderi.
Ingredienser
- 4 skiver daggammelt ciabattabrød
- 1 stk aubergine
-
1 nip Salt, Made by Mama
- 6 – 8 stk solmodne tomater, forskellige former, farver og størrelser
- Div. salatblade og krydderurter - gerne forskellige farver og former
- 1 stor kugle Burrata eller 1 stor Mozzarella kugle.
-
1 håndfuld blandede oliven – eller dem du bedst kan lide
-
3 – 4 gode dryp ekstra jomfruolivenolie, chiliolie, basilikumolie, rosmarinolie eller citronolie, Made by Mama
-
1 par dryp hvid Balsamico, Made by Mama
-
1 par dryp mørk Balsamico, Made by Mama
-
1 drys krydderurtesalt (pastakrydderi blandet med salt), Made by Mama
Fremgangsmåde
Tænd op i havegrillen eller brug en grillpande i køkkenet.
Skyl auberginen, dup den tør og skær den i tynde skiver på langs.
Læg skiverne på et fad og drys godt med salt.
- Lad dem trække 15 – 20 min.Dup dem tørre.
Grill brødskiverne ret hårdt, til de får gyldne karamelliserede striber.
- Halver skiverne – eller bryd dem i mindre stykker.Grill aubergineskiverne.
Læg dem på en tallerken og dryp med din yndlingsolie; citron, basilikum, chili, rosmarin eller ren ekstra jomfruolivenolie og top med lidt krydderurtesalt.
- Krydderurtesalt kan laves ved at blande havsalt op med det tørrede pastakrydderi, sådan cirka 50/50.
Brug det som krydderi på sommerens grillretter.Sådan samler du salaten.
Fordel det grillede brød på et stort fad.
Stik salatbladene ind hist og pist, gør det samme med de grillede aubergine skiver.
Skær tomaterne i skiver eller ”klodser” og fordel dem på fadet.
Bryd burrataen med fingrene og fordel stykkerne udover fadet.
Drys en håndfuld oliven over salaten.
Dryp med olivenolie, og hvid balsamico
- Lige før serveringen dryppes med den mørke balsamico.Drys lidt krydderurtesalt på toppen og sæt resten i et lille saltkar med ind på bordet.
Tips & Tricks
TIPS Lad fantasien bestemme dagens salat.
Brug det du har ved hånden, og ”mal” et smukt maleri på et stort fad med sommerens bedste råvarer.
- Jeg vil lige anbefale alle at bruge et stort fad. Alt anrettet/stylet på et fladt fad ser bare altid lidt bedre ud. Især på et langbord med alle gæsterne omkring det. Sørg for at have en bakke parat, ved komfuret – eller ved grillen, med de gode olier og eddiker, kryddersalt og evt. mayonnaise. Så bliver madlavningen så meget nemmere.