DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Romescosauce
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-6 personer
Romescosauce er en meget populær kold salsa i Spanien, især i Catalonien. Den smager virkelig godt, og så er den super nem at lave. Her får den smagfulde sauce et italiensk touch i form af et drys pastakrydderi. Krydderiet indeholder citronskal, persille, hvidløg og chili; en blanding der passer godt til smagssætning af den klassiske romescosauce. Gør saucen klar dagen før, den skal serveres, så smagen kan nå at udvikle sig helt perfekt.
Romescosauce/salsa/dip/spread, kært barn har mange navne, kan i princippet bruges som ”dyppelse” og ”smørelse” til mange forskellige ting. Kun fantasien sætter grænser.
Brug Romescosauce som pesto på lun, nykogt pasta eller smør den på brød og drys med lidt pastakrydderi på toppen. Som dip til grønsagsstave, til fisk og skaldyr, til alle former for kød eller som spread i en sandwich. Den passer godt til grillmad men også helt enkelt på små sprøde knækbrød, som en lille appetizer til drinks og gæster i haven.
Ingredienser
- 1 stk. stor rød peberfrugt
- 75 gram mandler
- 2 faste men modne tomater
- 1 forårsløg
-
1 dl ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
1 tsk pastakrydderi, Made by Mama
-
2-3 dryp hvid balsamico, Made by Mama
-
1 drys salt, Made by Mama
-
1 drys peber, Made by Mama
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 250 grader.
Halver peberfrugten og fjern kernerne.
Bag peberfrugten i ovnen til skallen er helt sort.
- Det tager ca. 20–30 minutter.Put den sorte peberfrugt i en plastpose og lad den hvile min 30 min.
Pil det sorte skind af peberfrugten og gem væden i posen.
Rist imens mandlerne på en pande i lidt olie, til de er gyldne.
Krydr dem med salt.
Hak tomaterne groft.
Kør peberfrugt, mandler, forårsløg mandler, pastakrydderi og olie til en tyk sauce i blenderen.
Tilsæt evt. lidt af væden fra posen, der giver en lækker brændt/grillet smag.
Juster smagen med salt, peber og hvid balsamico.
Tips & Tricks
TIP Peberfrugten kan evt. grilles på havegrillen. Tilsæt evt. ½ finthakket rød chili til saucen, hvis du ønsker den stærkere i smagen. En frisk chili kan også grilles/bages med sammen med peberfrugten.