DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Risotto med ovnbagte tomater
4 personer

Ingredienser
3 spsk. ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 1 lille klat smør
2-3 forårsløg, i tynde skiver – gem lidt af den grønne top til sidst
1 glas tør hvidvin
300 g Carnaroli-risottoris, Made by Mama
1½ liter grøntsagsbouillon, måske lidt mere
- 1 klat smør
1 håndfuld reven parmesanost, Made by Mama
½ spsk. citronsaft
- Finthakket grønt fra forårsløgene
3-4 søde sommertomater – gerne på stilk
Et drys chiliflager, kan udelades
- 1 dryp akaciehonning, kan udelades
Salt fra kværn, Made by Mama
Peber fra kværn, Made by Mama
- 1 sjat mørk balsamico IGP, Made by Mama
Basilikumblade
Fremgangsmåde
blank
Tænd ovnen på 200 grader.
Kom bagepapir på en bageplade, og læg tomaterne på pladen.
Dryp med olivenolie, honning, chili, salt og peber.
Dryp lidt mørk balsamico på til sidst.
Bag tomaterne i ovnen i 30 minutter.
– Sæt uret på 20 minutter, og tjek derefter, at de ikke begynder at blive brune/sorte. Tomaterne må IKKE branke.
blank
Brug en sautépande eller gryde med en bred bund og høje kanter.
Først skal bouillonen varmes op, fordi den skal være varm, når den kommes i risottoen.
– Hæld bouillonen på en kande, der er nem at håndtere under tilberedningen.Kom ekstra jomfruolivenolie og en klat smør på panden.
Tilsæt forårsløg i skiver/ringe, og sautér dem et par minutter ved svag/middel varme.
– De må IKKE brune!Risene kommes i, og de varmes godt igennem. De skal absorbere noget af fedtstoffet.
Tilsæt et nip salt, og hæld hvidvin over, så risene er dækket. Lad det koge op, så alkoholen koger af, og risene har suget smagen af vinen til sig.
Tilsæt bouillon, til det dækker risene under omrøring.
– Der skal være et fint lille lag af bobler på hele overfladen, uden at det spilkoger.Rør lidt rundt i risottoen for at forhindre, at risene koger fast på bunden.
– Hold hele tiden øje med risene under kogningen, og tilsæt om nødvendigt mere kogende bouillon undervejs, til risene er kogt ”al dente”; altså ikke udkogte, men med bid. Det er de efter ca. 18-20 minutter.Slut af med citronsaft, toppen fra forårsløgene, en god klat smør og en håndfuld reven parmesanost.
Rør igen blidt – ”mantecare” – rundt i 20-30 sekunder, og smag evt. til med friskkværnet peber.
blank
Det er vigtigt, at risottoen efterfølgende får lov til at hvile – ”riposo” – så retten kan samle sig. Det er en del af tilberedningen.
Læg låg på gryden, og lad risottoen stå i 5 minutter. Herefter er den klar til servering.
blank
Top den cremede, bløde risotto op på en smuk tallerken.
Anret de bagte tomater ovenpå, og pynt med masser af basilikum.
Ved bordet toppes retten med et dryp af den mørke balsamico.
