DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Ricotta fritter serveret med pesto
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
En "fritte" er lidt ala en frikadelle - i hvert fald i formen, men ikke i smagen. Mine fritter er vegetariske og super lette og lækre - synes jeg i hvert fald selv. Servér dem som en lille forret, eller sæt fadet på et buffetbord, når du har gæster. Fritterne serveres med pesto.
Ingredienser
- 480 gram ricottaost
- 3 stk æg str. M – let pisket
- 1 tsk revet øko citronskal
-
50 gram fintreven parmesanost, Made by Mama
-
Salt fra kværn, Made by Mama
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- Basilikumblade
-
Revet parmesanost til pynt/topping
Topping
Fremgangsmåde
Rør/pisk alle ingredienserne sammen i en røreskål, med let håndled, til en lind og cremet ”fars”.
Varm olien op på en stor slip-let pande, og sæt fritter af i olien med en spiseske.
Lad dem stege stille og roligt på den ene side.
- Pas på, at varmen ikke bliver for høj!Når du kan mærke, at massen har ”sat sig", vendes fritterne i en håndevending og steges gyldne og sprøde.
De skal typisk have 2 – 3 minutter på hver side.
Tips & Tricks
TIPS
- Virker ”farsen” for lind, kan du tilsætte 3/4 dl hvedemel. Lav en stegetest på panden, før du tilsætter mel.
- Steg gerne en enkelt testfritte først for at mærke, hvordan ”farsen” arter sig på din pande.
Vær obs. på at ikke to stegepander varmer ens, og konsistensen på ”farsen” kan justeres med lidt mel, hvis fritten flyder for meget ud.