DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Polpette - italienske frikadeller
6-8 personer
Små frikadeller er altid populært på julefrokostbordet. Opskriften er inspireret af de italienske kødboller ”polpette”, der ofte serveres med tomatsauce. I anledning af julen servereres de små polpette med agurkesalat. Surt og sødt klæder ”dellerne”.

Ingredienser
- 1 løg
- 500 gram hakket kalv/gris
- 2 æg
- 2-3 spsk pankorasp eller hvedemel
- 2 spsk pizzakrydderi, Made by Mama
- 2 dl reven parmesanost, Made by Mama
- 1 dl mælk eller bouillon
- Ekstra jomfruolivenolie til stegning, Made by Mama
- Salt, Made by Mama
- Peber, Made by Mama
Fremgangsmåde
- Hak eller riv løget fint.
- Rør løg, hakket kød, æg, pankorasp, parmesanost, mælk og krydderier godt sammen i en skål, til farsen er sammenhængende.
- Lad den gerne trække i køleskabet et par timer før stegningen.
- Form små kødboller med en ske i din hule hånd.
- Steg først en testbolle.
Smag om farsen er krydret rigtigt til.
Parmesanosten salter og krydderiblandingen indeholder også salt og peber. - Justér evt. krydderierne og steg kødbollerne på en varm pande med ekstra jomfruolivenolie, til de er let gyldenbrune.
- Skær en kødbolle over undervejs for at tjekke, om den er gennemstegt.
SERVERING
- Riv lidt parmesanost over de færdigt anrettede Polpette.
- Steg kun lige akkurat Polpette frikadellerne igennem, hvis du vil lune dem i ovnen senere.
Er de for hårdt stegt, bliver de tørre, når de lunes.
