Pasta trenette med citronsauce

Antal

4 personer

Pasta i citronsauce er en dejlig og frisk forårsret. Spis den alene som en lille forret, eller servér pasta med citronsauce til lammekoteletter, et stykke stegt fisk eller kylling. Gør alt parat, og lav retten, lige før den skal spises.

Pasta trenette med citronsauce

Ingredienser

  • 400 g pasta trenette, Made by Mama

  • 1 økocitron str. M – fintreven skal og saft

  • 1 spsk. pastakrydderi, Made by Mama

  • 125 g friskrevet parmesan, Made by Mama

  • 1 dl citronolie, Made by Mama
  • 1 spsk. let knuste rosa peberkorn (kan udelades)

  • 1 nip salt, Made by Mama

  • Lidt friskkværnet peber, Made by Mama

Fremgangsmåde

  1. Sæt en stor gryde vand over; tilsæt 2 spsk. groft salt, og kog pastaen efter anvisningen på pakken.

  2. Skallen af citronen rives fint, og saften presses.

  3. Fjern kernerne.

  4. I en stor skål blandes pastakrydderi, olie, citronskal og -saft og den fintrevne parmesanost.

  5. Saucen smages til med lidt salt og peber.
    – Tilsæt evt. let knuste rosa peberkorn – de smager skønt i denne ret.

    OBS: Pas på med at salte for meget. Parmesanosten er salt i sig selv.

  6. Pastaen koges og drænes for vand.
    Gem lidt af kogevandet.

  7. Start med at blande et par spsk. af kogevandet i citron-/osteblandingen.

  8. Vend hurtigt den varme pasta i ”saucen”, til al pasta er dækket.
    – Tilsæt evt. lidt mere af kogevandet.

  9. Anret i de forvarmede serveringstallerkener. Velbekomme!

Tilbage til bloggen