DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Pasta med and
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-6 personer
Pasta med and, ja hvorfor ikke?
Retten er faktisk så lækker og raffineret, at den sagtens kan serveres juleaften for dem, der gerne vil have et alternativ til den klassiske julemenu. Saucen bliver a la det, italienerne kalder for en ragout. Ved at tilføre saucen friske dadler i strimler tilføres den der søde smag, der klæder andekødet, og som alle vist elsker til andekød. Du kan forberede saucen dagen før. Men vend først det confiterede andekød i saucen lige før serveringen
Ingredienser
-
500 g pasta Pappardelle, Made by Mama
-
4 stk andelår, confit de canard, fra dåse
-
1 stk stort løg, hakket
-
2 stk gulerødder, skåret i små tern
-
2 stk stænger bladselleri, skåret i tynde skiver
-
1 dl rødvin
-
2 dl grøntsagsbouillon
-
1 fed hvidløg, finthakket
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
2 stk laurbærblade
-
2-3 stilke frisk timian, kun bladene
-
1 glas tomatsauce, Made by Mama
-
1 god håndfuld reven parmesanost, Made by Mama
-
1 spsk smør, kan udelades
-
Friskkværnet peber, Made by Mama
-
4-6 stk friske Medjoul dadler i strimler - kan udelades
-
Parmesanost til at rive over retten, Made by Mama
-
Bladselleritop til pynt
Fremgangsmåde
Åbn dåsen med de confiterede andelår. Fjern skindet fra lårene, og pil kødet fra benet, og del det i mindre stykker.
Kom 1 sjat ekstra olivenolie i en stor sauterpande, eller brug en stor tykbundet gryde.
Svits løg, gulerod og bladselleri i olien.
Tilsæt rødvin og bouillon, og kog op.
Kom nu hvidløg, laurbærblade, timian og tomatsaucen i gryden, og svits godt igennem.
Skru ned for gryden, og lad saucen simre i 10 minutter, mens du rører rundt af og til.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Dræn vandet fra, men gem det, da der skal bruges lidt kogevand i saucen.
Kom det plukkede andekød ned i saucen, og rør forsigtigt rundt.
Tag saucen af varmen, og vend parmesanost og smør i den.
Rør forsigtigt rundt, og tilsæt lidt af kogevandet fra pastaen, til saucen er lind og cremet.
OBS: Må endelig ikke virke tynd som væske.
Sæt gryden tilbage på varmen, og rør pasta og dadel i strimler sammen med andesaucen i et minuts tid.
Smag måske til med lidt salt, men pas på - parmesanosten salter en del.
Server denne dejlige juleret med et drys reven parmesan.
Pynt evt. med bladselleriblade og lidt dadelstrimler.
Tips & Tricks
TIP:
- Andeskindet kan steges sprødt i ovnen og serveres som drys på smørrebrød eller på en salat. Andefedtet fra dåsen kan gemmes i et sylteglas i køleskabet eller fryses ned. Er dejligt at bruge til f.eks. stegte kartofler.
- Køb de lækre andelår Confit de Canard på dåse. Godt at have dem på lager, da de hurtigt kan varmes op og spises på mange måder. Ofte fås de på tilbud.