DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Parmesankiks med pizzakrydderier
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
15-20 personer
Ubeskriveligt lækre og smuldrende, sprøde ostekiks. Smager mildt og raffineret af parmesanost. Server dem til et glas vin, til en drink, til en varm suppe eller let knust henover en salat. Bag et stort batch, og gem dem i en tætsluttende beholder. Så er du altid klar og parat til en uventet servering. Eller til den lille sult, sidst på eftermiddagen. GO FOR IT! De er vildt nemme at bage!
Ingredienser
-
100 gram hvedemel
-
100 gram koldt smør, skåret i små tern
-
100 gram reven parmesanost, Made by Mama
-
2 tsk pizzakrydderi, Made by Mama
-
Friskkværnet peber, ca. 5 drej, Made by Mama
Fremgangsmåde
Kom hvedemelet i en skål og derpå det kolde smør i tern.
Smuldr smørret ind i melet med fingrene uden at trykke for meget, til massen ligner små brødkrummer.
Tilsæt reven parmesanost, pizzakrydderiet og kværn godt med peber ned i blandingen.
Saml dejen stille og roligt med hænderne til en klump uden at ælte for meget.
Dejen skal hænge sammen og kunne trilles til en rulle. (Virker dejen tør og usammenhængende, tilsættes en lille bitte sjat koldt vand).
Tril dejen i 2 ruller, ca. 5 cm i diameter.
Pak dem ind i husholdningsfilm, og lad dem hvile i køleskab i min. ½ -1 time.
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
Skær rullerne i tynde skiver med en super skarp køkkenkniv, og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.
Bag kiksene let gyldne midt i ovnen i ca. 20–25 minutter.
Sæt uret på 10 minutter af gangen, og check farven på kiksene. OBS: Bagværk med ost i dejen må ikke blive for mørkt bagt, så bliver det bittert.Kiksene køles af på en rist og lægges i en tætsluttende kagedåse.
Valgfrit: Sæt dåsen et ”hemmeligt” sted, ellers garanterer jeg, at hele beholdningen forsvinder, før du når at blinke. Det er min erfaring, at de små sprøde ostekiks er vildt populære.
Tips & Tricks
TIP:
Tilsæt evt. paprika eller andre krydderier til dejen.
Dejrullerne kan trilles i pizzakrydderier, paprika eller i f.eks. birkesfrø. Det giver et andet udtryk og lidt ekstra smag.