Pappardelle med artiskokcreme

Antal

4 personer

Artiskokcreme er en skøn, blød creme, der er lavet i en fart, og som smager dejligt i en varm pastaret (i stedet for den klassiske grønne pesto). Nødderne gør retten sund og mættende. Prøv også artiskokcremen som dip til gnavegrønt, som bund under sommerens grillede grøntsager eller som spread i en focacciasandwich, smurt på sprøde crostini og meget mere!

Pappardelle med artiskokcreme

Ingredienser

  • 500 gram Pappardelle, Made by Mama

  • 1 glas artiskokhjerter i olie, Made by Mama

  • 1 dl valnøddekerner
  • 1 fed hvidløg

  • 2 dl friskrevet Parmigiano Reggiano, Made by Mama
  • 1 dl ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama

  • Peber fra kværn, Made by Mama

  • 1/2 citron, revet skal og saft

  • En sjat kogevand fra pastaen
  • Lidt urter til at pynte med

Fremgangsmåde

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
    - Gem 2 dl af kogevandet.

blank

  1. Kom alle artiskokkerne fra glasset og olien, de er marineret i, ned i en blender.

  2. Tilsæt alle andre ingredienser og pulsér, indtil alt er finthakket og cremet.

  3. Smag til med revet citronskal og saft, peber fra kværn – og måske en anelse salt.

blank

  1. Vend artiskokcremen i den nykogte, varme pasta.
    - Hvis du synes, at cremen er lidt for tyk, tilsæt da en lille sjat af kogevandet. Det vil gøre saucen lidt mere cremet.

  2. Pynt gerne med lidt urter.
    - Dryp evt. lidt af den gode jomfruolivenolie på to sekunder før serveringen.

Tilbage til bloggen