DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Panettone muffins
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
15 personer
Panettone er en italiensk kage, der især nydes i juletiden. Egentlig er ”kagen” en krydsning mellem en kage og et brød, i form af en let og luftig gærdej tilsat smør, æg og kandiseret frugt. Den ser imponerende ud og pakkes altid smukt i en æske. Er man i Italien i juletiden, kan man se familierne gå rundt med en flot æske i snor – altså med en Panettone kage – der skal nydes i juledagene. Historien forlyder, at Toni, en ung, forelsket bagersvend, distræt tabte en masse rosiner i brøddejen. Således blev det helt almindelige brød ”pane” til Tonis brød. Pane di Toni - senere bare Panettone. Panettone bages oprindeligt af en gærdej, som er besværlig at bage og med hævning over flere omgange. Derfor har jeg snuppet grundideerne, men lavet opskriften om til en slags muffin, hvor der indgår bagepulver i dejen. Mine panettone muffins indeholder al den karakteristiske smag af kandiserede frugter, som panettone er blevet så kendt for.
TIP Begynd dagen i forvejen. De tørrede frugter skal ligge i rom natten over. Du kan bruge appelsinjuice i stedet for rom, hvis der er børn i familien. Du kan bage kagerne i de normale papirmuffinsforme. Jeg har dog god erfaring med at bage i canelé forme i gummi, der giver fine ”riller” i de små kager. Ellers er det en god idé generelt at bruge gummiforme til muffins. Du kan også bage i små ramekin/souffléforme, men husk at smøre dem godt med smør, før dejen kommes i. Hold også øje med bagetiden, der kan være forskellig, alt efter hvilken form du benytter.
Ingredienser
-
250 gram hakkede tørrede frugter/fx papaya, ananas, rosiner, kandiseret appelsin- og citronskal – du bestemmer selv blandingen
- 1 – 2 dl rom eller appelsinjuice
- 100 gram blødt smør
-
4 spsk ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 150 gram sukker
- 3 stk æg str. M
-
1 spsk rosenvand/kan udelades
- 300 - 350 gram hvedemel
-
3 tsk bagepulver
-
2 – 3 dryp hvid balsamico, Made by Mama
kan udelades
-
1/2 tsk salt, Made by Mama
- 2 dl alm el. mandelmælk
- Ekstra smeltet smør til at smøre bageformene med.
- Perlesukker
- Flormelis
- Blade eller små grene
- Cocktailbær
- Guldstøv
PYNT (EFTER EGET VALG)
Fremgangsmåde
Dagen før servering
Kom tørret frugt og rom i en stor skål og rør.
Dæk skålen med plastfolie, og lad den stå natten over.
Serveringsdagen
Forvarm ovnen til 180 grader.
Smør de valgte forme godt med smeltet smør.
Kom smør, olie og sukker i en skål og pisk til cremet og hvidt.
- Pisk æggene og rosenvand i, hvis du bruger detBland mel, bagepulver og salt sammen og sigt melblandingen i smørcremen skiftevis med sødmælken.
Rør frugten og lidt af væsken i dejen.
- Hold igen med væsken, til du mærker, om dejen kan klare lidt mere. Den må ikke blive sjasket og tynd.Fordel dejen i de valgte smørsmurte forme.
Fyld kun formene 3/4 op – der skal være plads til, at dejen hæver. Drys evt. med perlesukker på toppen.Bages i 18-20 minutter, eller indtil dine muffins er gyldne på toppen.
- Jeg sætter først uret på 15 minutter. Derpå stikker jeg lige en kødnål ned i midten og checker, om dejen er gennembagt. Hvis der er rå dej på nålen, skal kagerne have lidt længere tid. Sæt nu uret på 5 minutter af gangen.Når kagerne er gennembagt og gyldne tages de ud af ovnen.
Lad dem afkøle på en rist.
Tips & Tricks
TIPS De små panettone muffins kan pyntes efter eget ønske. Et drys flormelis er altid smukt og ellers kan du bare bruge det, du har ved hånden. De små fine kager er velegnet til at fryse ned. Lav en stor portion og tag op løbende igennem juledagene. Smager skønt til kaffe eller te.