Nocciolata-snurrer med kanel og puddersukker

Antal

16 personer

Nocciolata-snurrer med kanelog puddersukker. En nem chokoladeversion af den klassiske kanelsnurre.

Ingredienser

  • 1 pose pizzamel med gær, Made by Mama
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 glas chokolade-smørepålæg af hasselnødder (Nocciolata), Made by Mama
  • Kanel
  • Puddersukker
  • 1 stk æg
  • 1 sjat mælk
  • Tesukker/Perlesukker

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, mel, gær og vaniljesukker i en stor skål.
  2. Ælt dejen som beskrevet på pakken.
  3. Lad dejen hæve 1,5 time et lunt sted.
  4. Del dejen i 2 stykker
    - Det er nemmere at arbejde med end med hele dejklumpen på én gang.
  5. Rul dejen ud på et meldrysset bord til den måler ca. 25 X 42 cm.
  6. Smør Nocciole ud på 3/4 af dejen, det vil sige 28 cm ned af dejstykket, med en paletkniv.

    OBS: Nocciolata’en skal være stuetemperatur.
  7. Drys kanel ovenpå og smuldre puddersukker ovenpå, begge dele indenfor ¾ af dejen (28 cm).
  8. Fold stykket uden fyld, halvejs ind over området med fyld og fold det sidste stykke (14 cm) indover.
  9. Dejen er nu foldet 3 gange og har 2 striber fyld.
  10. Rul nu stykket en lille smule ud - meget forsigtigt.
  11. Skær stykket i 8 lige bredde striber på den korte led.

SÅDAN SNURRER DU

  1. Tag 1 strimmel dej af gangen, og hold den ned imod bordet med to fingre i venstre side.
  2. Sno med højre hånd strimlen VÆK fra kroppen.
    - Løft den snoede strimmel op med begge hænder, og sno den rundt om 3 fingre IND imod kroppen og dut dejenden ind i hullet i midten.
  3. Det skal gå lidt tjept!
  4. Først rulle/sno væk fra kroppen, derpå vikle imod kroppen.

    - Check evt. Meyers ”Den perfekt snurrede kanelsnurre” med Maria på Youtube.
  5. Gentag processen med den anden dejklump.
  6. Sæt de færdige snurrer på en bageplade beklædt med bagepapir. Eller i en slip let muffinform, eller i store papirforme.
  7. Pisk ægget sammen med mælken med en gaffel.
  8. Pensl snurrerne med blandingen og drys med tesukker eller perlesukker.
  9. Bag snurrerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10–15 minutter.

    Husk – ikke to ovne bager ens, så sæt uret på 10 minutter og check løbende
Tilbage til bloggen