DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Marengsreder med chokolademousse
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
6-8 personer
Det er påske og det vælter ind med gæster, voksne og børn – store og små. Derfor må den søde finale gerne være nem og en sikker vinder. Køb marengsreder færdige i supermarkedet (eller bag dem selv) og top med en nem og lækker chokolademousse, fremtryllet med Nocciolata, hasselnødde- chokoladespread.
Ingredienser
-
1 glas Nocciolata, rumtemperatur, Made by Mama
-
½ liter piskefløde, rumtemperatur
-
6 – 8 marengsreder, alt efter størrelse
-
Hakkede pistacienødder til pynt
-
Små farvede æg til pynt
-
Små rosmarinstilke til pynt
-
1 nip havsalt fra kværn, Made by Mama
Chokolademousse
Fremgangsmåde
Kom chokoladecremen i en skål og pisk den stille og roligt op med piskefløde – der tilsættes lidt efter lidt.
OBS: Du må endelig ikke piske for meget/hurtigt, kun til cremen har samlet sig til en let og luftig ”flødeskum”.Sæt gerne skålen på køl i 15 minutter.
Fyld cremen på i en sprøjtepose med en stor rillet tylle.
Sprøjt cremen på rederne i cirkelbevægelse. Du kan sagtens bruge en spiseske, hvis du ikke har en sprøjtepose med tylle ved hånden.
Drys et lille nip havsalt på toppen. Pynt rederne og de er klar til servering.
Tips & Tricks
TIP Hvis du vil give den ”fuld gas” lægges en teskefuld pistaciecreme i bunden af reden, FØR chokolademoussen sprøjtes på.
Du kan også lave moussen med vores pistaciecreme - Se hvordan her!