DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Made by Mama’s semifreddo is-cocktail
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
6-8 personer
Denne is er den oplagte søde finale året rundt. Til julefesten eller nytårsaften vil denne luksus semifreddo garanteret skabe glæde omkring bordet. Den smager nemlig genialt godt!
Italienerne elsker den form for is, der hedder Semifreddo, og navnet betyder ”halvfrossen”. Det, der svarer til en parfaitis, som ikke er svær at lave. Men den ”nemme” løsning er også helt perfekt.
Køb en god vaniljeis, tø den op a la softice og rør isen op med de smagsgivere, du godt kan lide. I denne opskrift har jeg brugt Made by Mamas Torroncini, hvid nougat med mandler og Brutti ma Buoni hasselnøddemakroner. Lag af Nocciolata gør bare isen endnu mere delikat. Resultatet er en pivlækker og luksuriøs is, der anrettet i cocktailglas også ligner en million.
Isen kan gøres klar dagen før og sættes i fryseren. Det er ekstra lækkert, når Nocciolata-chokoladen er frossen, så bliver den sprød og giver et dejligt knas. Men er du tidspresset eller blot impulsiv - så kan en semifreddo sagtens røres sammen og serveres med det samme.
Ingredienser
-
6-8 cocktailglas
-
1,5 l god vaniljeis
-
1 pose Brutti ma Buoni, hasselnøddemarengs, Made by Mama
-
1 pose Torroncini, italiensk hvid nougat, Made by Mama
-
1/2 glas Nocciolata, chokoladesmørepålæg, Made by Mama
-
1 stk Mandarin øko, fintrevet skal – eller 1 appelsin
Fremgangsmåde
Til 1,5 liter flødeis har jeg brugt 1 pose Torroncini og 1 pose Brutti ma Buoni og ½ glas Nocciolata. Men – mindre kan gøre det. Du bestemmer selv hvor meget knas, du vil have i din Semifreddo.
Tag den færdigkøbte is ud af fryseren, og lad den stå og blive lidt blød på køkkenbordet. Det tager 10 -15 minutter.
Skær imens nougatstykkerne i små bidder og knus makronerne let i en morter - eller i en pose med en kagerulle.
OBS: Du må endelig ikke knuse dem til ”rasp” - Du bestemmer selv, hvor store stykkerne skal være, men det er godt at blande små og store stykker.Rør hurtigt isen cremet med en gaffel, og vend de hakkede lækkerier i iscremen med en dejskraber.
- Husk fintrevet skal af en mandarin eller appelsin, der løfter smagen op på et højere niveau.Dryp Nocciolata ned i isen til sidst, rør ikke for meget derefter. Der må gerne ligge lidt ”klumper” i isen.
Vupti så nemt var det!
Den bløde, cremede is skal serveres straks = semifreddo, altså halv-kold/frossen a la softice.
Anretning og servering
Anrettes i cocktailglas eller i små skåle. Du kan også komme iscremen over i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
- Tag formen ud ca. 15 minutter, før den skal spises.
Anret hele isen på et fad, og pynt den evt. yderligere, og sæt den på bordet straks. Lad gæsterne selv tage med en ske.
OBS: Den egner sig ikke til at blive skåret i pæne skiver, da isen både er blød og hård. Jeg anbefaler, at du scooper isen op i glas ude i køkkenet og serverer den straks.
Tips & Tricks
TIP: Sæt glassene i køleskabet, eller læg dem i fryseren lidt før serveringen, hvis du kan finde plads til det!