DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Krydret, bagt græskar med stracciatella
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-6 personer
Efterår og vinter; det er tid til græskar i mange sammenhænge. Zucca, som det hedder på italiensk, kan bruges bagte, i supper og saucer, alene, med fisk eller kød.
Lav denne salat som tilbehør eller frokost – spar ikke på krydderi, olie og balsamico, da græskar har godt af smagsforstærkere. Og den bløde mozzarella/stracciatella får det hele til at hænge sammen.
Ingredienser
-
1 hokkaidogræskar, i både, uden kerner – behold skrællen på!
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- Akaciehonning, rør- eller puddersukker
-
1 spsk. pizzakrydderi, Made by Mama
-
Salt fra kværn, Made by Mama
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
1 portion hjemmelavet stracciatella (se nedenfor) el. mozzarella/burrata
- Granatæblekerner
-
Citronolie, Made by Mama
-
Parmesanost, Made by Mama
Hjemmelavet stracciatella
-
1 mozzarellakugle
- 1,5 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Hjemmelavet stracciatella. Prøv at lave din egen stracciatella; den der cremede midte i en burrata, som smager helt fantastisk!
Osten laves af en kugle helt almindelig mozzarella og piskefløde.
(Det tager ingen tid at lave, men blandingen har godt af at trække et stykke tid. Og så passer den fede, cremede ost vildt godt til den ovnbagte græskarsalat.)Hæld væden fra mozzarellaen, og riv den i mindre stykker.
Hæld fløden over, rør rundt, og stil den på køl i en time.
Rør rundt igen, og kom blandingen på køl 1 time mere. Det er alt, der skal til.
Kan serveres som den er, dryppet med god jomfruolivenolie samt salt og peber fra kværn.
Tilberedning af græskar
Tænd ovnen på 200 grader.
Beklæd en ovnplade med bagepapir, og dryp med jomfruolivenolie.
Fordel græskarbådene på papiret.
Dryp med lidt akaciehonning (rør- eller puddersukker) og med lidt mere olie.
Drys pizzakrydderi og balsamico henover, og slut af med salt og peber fra kværn.
Bag bådene i ovnen i ca. 20 minutter. Måske lidt mere, op til 30 minutter.
Anretning
Fordel de bagte græskarbåde på portionstallerkener eller på et flot fad.
Fordel stracciatella (el. mozzarella/burrata) henover, og dryp med pesto.
Dryp også med rigeligt citronolie, peber fra kværn og granatæblekerner.
Riv til sidst parmesanost henover.
Tips & Tricks
TIP til hjemmelavet stracciatella: Osten må gerne stå og trække natten over.
