DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Krydret bagt græskar med stracciatella
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-6 personer
Efterår og vinter, det er tid til græskar i mange sammenhænge. Zucca som det hedder på italiensk, kan bruges bagte, i supper og saucer, alene, med fisk eller kød.
Lav denne salat som tilbehør eller frokost – spar ikke på krydderiet, olie og balsamico. Græskar har godt af smagsforstærkere og den bløde mozarella stracciatella får det hele til at hænge sammen. Find opskriften på vores hjemmeside.
Ingredienser
- 1 stk Hokkaido græskar, i både, uden kerner – behold skrællen på!
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- Akaciehonning, rør- eller puddersukker
-
1 spsk pizzakrydderi, Made by Mama
-
Salt fra kværn, Made by Mama
-
Peber fra kværn, Made by Mama
- 1 portion hjemmelavet stracciatella se nedenfor (el. Mozzarella/Burrata)
- Granatæblekerner
-
Citronolie, Made by Mama
-
Parmesanost, Made by Mama
- Hjemmelavet stracciatella
-
1 stk mozzarellakugle
- 1,5 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Hjemmelavet stracciatella - Prøv at lave din egen stracciatella ost, den der cremede midte i en burrata, som smager helt fantastisk!
Osten laves af en kugle helt almindelig mozzarella og piskefløde.
(Det tager ingen tid at lave, kun har blandingen godt af at trække et stykke tid. Og så passer den fede cremede ost vildt godt til den ovnbagte græskarsalat.)Hæld væden fra mozzarellaen og riv den i mindre stykker.
Hæld fløden over, rør rundt og stil den på køl i en time.
Rør rundt igen, og kom blandingen på køl 1 time mere. Det er alt der skal til.
Kan serveres som den er, dryppet med god jomfruolivenolie samt salt og peber fra kværn.
Tilberedning af græskar
Tænd ovnen på 200 grader
Beklæd en ovnplade med bagepapir og dryp med jomfruolivenolie.
Fordel græskarbådene på papiret.
Dryp med lidt akaciehonning ( rør- eller puddersukker), og med lidt mere olie
Drys pizzakrydderi og balsamico henover og slut af med salt og peber fra kværn.
Bag bådene i ovnen i ca. 20 minutter. Måske lidt mere, op til 30 minutter.
Anretning
Fordel de bagte græskarbåde på portionstallerkener eller på et flot fad
Fordel stracciatella ost (el. Mozzarella/Burrata) henover og dryp med pesto.
Dryp også med rigelig citronolie, peber fra kværn og granatæblekerner.
Riv til sidst parmesanost henover.
Tips & Tricks
TIP til Hjemmelavet stracciatella: Osten må gerne stå og trække natten over