DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Kartoffelpizza med stenbiderrogn
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
1 person
Det er højsæson for stenbiderrogn. Hjemme hos os elsker vi stenbiderrogn og kunne drømme om at spise det hver dag. Den er dyr, men dejlig, og derfor er det en god ide´ at ”drøje” rognen lidt med f.eks. kartofler, som passer fint til den sarte fiskesmag.
Ingredienser
-
1 pose pizzamel, Made by Mama
-
Økologisk ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
Økologisk citronolie, Made by Mama
- Små ny kogte kartofler
- Mozzarella, mascarpone, ricotta eller creme fraiche
- Stenbiderrogn, renset
-
Nybælgede rå ærter, hvis muligt
- Dild eller purløg
Fremgangsmåde
Rør dejen sammen, som anvist på posen.
Sæt den til hævning 1,5 time.
Tænd ovnen på fuld knald.
Rul den hævede dej ud til 4 små pizzaer.
Læg dem på bagepapir, smurt med olivenolie.
Dryp med lidt olivenolie på pizzabundene.
Fordel de kolde kogte kartofler jævnt på pizzabunden.
Fordel klumper af mozzarella, mascarpone, ricotta eller cremefraiche på pizzaen.
Bag bundene til sprøde og gyldne. Dette kan gøres på en pizzasten i ovnen, på grillen eller i en pizzaovn.
Fordel stenbiderrogn og de rå ærter ovenpå den bagte bund og pynt med dild eller purløg og dryp med citronolie.
Det er lækkert at kværne lidt salt og peber på toppen før serveringen.