DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Hvid pizza med kogt skinke og figenmarmelade
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Marmelade på pizza? Det lyder underligt – men hold nu op, hvor smager det godt. Tænk på ost med syltetøj og du har fornemmelsen for kombinationen af det søde og det salte. Du skal bruge den kogte italienske skinke og toppe med figenmarmeladen, der matcher kødet helt vildt godt. Server denne såkaldte hvide pizza (uden tomatsauce), som afslutningen på et pizza party event, som en frokostret eller eftermiddagssnack, når børnene kommer sultne hjem fra skole.
Glem alt om pizza med ananas, der vist er ved at blive moderne igen. PRØV at bage en pizza bianco toppet med Prosciutto Cotto (kogt skinke) og fichi confettura (figenmarmelade). Denne form for pizza smager simpelthen genialt godt.
Ingredienser
-
1 pose pizzamel efter eget valg, Made by Mama
-
Ekstra jomfruolienolie, Made by Mama
- 2 kugler mozzarella ost
-
revet parmesanost, Made by Mama
- 1 pakke kogt skinke, Prosciutto Cotto,100 gram
-
1 glas figenmarmelade, fichi confettura, Made by Mama
- frisk rosmarin, revet/hakket i mindre stykker
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
Revet parmesanost, Made by Mama
- Ekstra hvede- eller majsmel
TOPPING
TIL UDRULNING
Fremgangsmåde
Dejen
Ælt dejen sammen efter anvisningen på pakken.
- Dette kan gøres om morgenen, før du går på arbejde.Del dejen i 4 lige store kugler, sæt dem på et skærebræt beklædt med husholdningsfilm, drysset med lidt mel.
Dejen dækkes løst til med film og sættes koldt eller i køleskabet til du er hjemme igen, sidst på dagen.
Tag dejen ud og lad den ”vågne op” på køkkenbordet 15-30 minutter.
Bagning
Tænd ovnen på fuld knald ( pizzatrin) – eller start din pizzaovn op.
Form nu 4 lige store pizzaer, på køkkenbordet, drysset med mel.
Dryp pizzabundene med ekstra jomfruolivenolie.
Riv mozzarellaosten i mindre stykker, og fordel dem på bundene sammen med med revet parmesanost og et par dråber jomfruolivenolie.
Bag pizzabundene sprøde og gyldne i ovnen, cirka 10 minutter.
Anretning
Top pizzabundene med kogt skinke, peber fra kværn og klatter af den lækre figenmarmelade.
Drys rosmarin på og top med revet parmesanost.
Tips & Tricks
TIP
- Den lækre figenmarmelade er fremstillet af italienske figner og uden kunstige tilsætningsstoffer (74% figner og 26% sukker).
- De fleste kender
pizza med tomatsauce og forskelligt slags fyld på toppen. Prøv også at bage en
”pizza bianco”, der er en hvid pizza, fordi den ikke bages ned tomatsauce men med
mozzarella- og parmesanost i bunden.