DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Grillede majskolber
4 personer
Lækre majskolber grillet med chiliolie, serveret med trøffelmayonnaise og drysset med friskrevet parmesan. Majskolber er altid et populært indslag på grillmenuen – og dét med god grund! Det er en meget nem ret at tilberede, og de søde majskerner smager så utroligt lækkert. I vores familie er både voksne og alle børn vilde med de grillede kolber og smagen af dansk sommer.

Ingredienser
- 4 stk majskolber
- Chiliolie, Made by Mama
- Salt, Made by Mama
- Trøffelmayonnaise, Made by Mama
- Revet parmesan, Made by Mama
- 1 drys sumak (krydderi)
- Køkkensnor
Fremgangsmåde
- Træk forsigtigt dækbladene tilbage og bind dem sammen med et stykke køkkensnor.
- Fjern hårene og pensl kolberne med chiliolie og drys med salt.
- Grill majskolberne ca. 10 min.
- Grilltiden afhænger af, hvor varm din grill er blevet, før du går i gang. - Vend og drej dem undervejs, så kolberne får lækre grillstriber på alle sider.
- Læg majskolberne på et fad, og smør et pænt lag trøffelmayonaise på.
- Riv godt med parmesan hen over og drys evt. med lidt af det syrlige krydderi Sumak.
- Nu er kolberne klar til servering.
- Lettere kan det næste ikke være, både tilberedningen og grilltiden er lige til at gå til = PRONTO!
Spises som delikat forret eller som tilbehør til grillkød eller a la en salat på grillbordet.
