DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Græske æg
1 person
Her kommer opskriften på en lille, hurtig ret, som opstod en dag til frokost, da den nye olivenolie lige var blevet leveret. Ofte ser jeg på, hvad jeg har af råvarer i køleskabet, og så ”finder” jeg på noget.
Retten kalder jeg for græske æg, da bunden er en græsk tzatziki. Kan spises morgen, middag og aften – med rugbrød eller med en skive ristet surdejsbrød. Den kan også bruges som del af en større buffet eller som en forret.
Er du på kur, er det en mættende ret med få kalorier.

Ingredienser
- 1 æg, kogt smilende
2 dl græsk yoghurt 10 %
- ¼ agurk/fintrevet
Salt fra kværn, Made by Mama
Peber fra kværn, Made by Mama
- 1 nip chili eller paprika
- 1 god sjat olivenolie
Krydderurter
- 1 skive ristet rugbrød
Fremgangsmåde
blank
Kom koldt vand i en gryde.
Når vandet koger, lægges ægget forsigtigt i gryden med en ske.
Kog ægget under låg i 6-7 minutter.
Efter kogning skylles ægget straks med koldt vand og pilles.
blank
Rør yoghurten sammen med den revne agurk, og smag til med salt og peber.
blank
Arrangér tzatzikien på en tallerken. Halvér ægget, og læg det ovenpå.
Drys med chili og masser af god olivenolie.
Anret brødet på siden, og pynt med urter, f.eks. mynte.
