Gammeldags æblekage med italienske makroner

Antal

3-4 personer

Det er æblesæson, så brug dem så meget som muligt. Hjemme hos os elsker vi æblekage! Lidt gammeldags mormoragtigt, men en klassiker – som alle elsker. Som knas bruger jeg vores Brutti ma Buoni - originale italienske hasselnøddemakroner. De har den lækre hasselnøddesmag og den gode crunchy fornemmelse, der gør dem velegnede i en æblekage.

Gammeldags æblekage med italienske makroner

Ingredienser

  • 4 stk cocktailglas – eller fx café latte glas

  • 4 stk store æbler
  • 1 lille sjat vand
  • Sukker efter smag og æblernes syrlighed
  • 4–5 dryp hvid Balsamico, Made by Mama
  • ca. 12 stk hasselnøddekerner – afskallede/kan udelades

  • 1 pose Brutti ma Buoni
  • 2 dl piskefløde
  • 4 stk små stilke rosmarin – kan udelades

Fremgangsmåde

  1. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblebådene i små tern.

  2. Kom hurtigt stykkerne i en gryde med en lille sjat vand i bunden.

  3. Kog forsigtigt, til æblestykkerne er møre og lidt udkogte.

  4. Kom lidt mere vand i gryden løbende, alt efter hvor meget saft der er i æblerne.

  5. Smag til med hvid Balsamico og sukker. Begge dele afhænger af, hvor sure eller søde æblerne er.

  6. Køl æblemosen ned. (Lav den gerne dagen før, eller om morgenen)

  7. Rist hasselnøddekerne gyldne på en varm pande.

  8. Køl af og knus dem let, brug evt. en morter.

  9. Kom makronerne i en pose og knus dem forsigtigt med en kagerulle. Eller knus dem med hænderne.

  10. Pisk fløden til let cremet skum

blank

  1. Saml æbledesserten lige før serveringen.

  2. Kom lidt af de knuste makroner i bunden af 4 glas.

  3. Top med lidt æblemos.

  4. Derpå ét lag makroner, ét lag æblemos mere.

  5. Pynt med flødeskum, de sidste knuste makroner, og drys evt. med de ristede hasselnødder.

  6. Top anretningen med rosmarinkviste (det behøves ikke).

Tilbage til bloggen