Fastelavnsboller med pistaciecreme

Antal

16 personer

I år har MAGASINET LÆKKERIER i samarbejde med Elisabeth Madsen fra Svinkløv Badehotel udviklet en fastelavnsbolle med vores pistaciecreme. Mums!


Bunden er en gærdejsbolle med remonce, og den er fyldt med Made by Mamas vidunderlige pistaciecreme og en smuk swirl af konditorcreme med pistacie.


Vores pistaciecreme indeholder 50 % pistacienødder fra Sicilien, 40 % sukker, 10 % ekstra jomfruolivenolie og en knivspids salt. Lavet udelukkende på lækre og rene råvarer.


Vi knuselsker en god fastelavnsbolle, der både er lækker om eftermiddagen på kontoret og i weekenden!

Fastelavnsboller med pistaciecreme

Ingredienser

  • 125 g vand
  • 25 g gær
  • 40 g sukker
  • 4 g salt
  • 3 g kardemommefrø, kværnet
  • 375 g hvedemel, gerne tipo 1
  • 100 g æg
  • 125 g smør, blødt
  • 1 æg, sammenpisket

blank

  • 75 g marcipan

  • 75 g rørsukker

  • 75 g smør, blødt

blank

  • 230 g sødmælk
  • 45 g piskefløde
  • 40 g sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 25 g majsstivelse
  • 30 g æggeblommer
  • 60 g usaltet smør

  • 30 g pistaciecreme fra Made by Mama

  • 400 g piskefløde

blank

  • 80 g pistaciecreme fra Made by Mama

Fremgangsmåde

    blank

    1. Rør vand, gær, sukker, salt, kardemomme, mel og æg sammen på en røremaskine med dejkrog i ca. 8-10 minutter.

    2. Tilsæt det bløde smør, og ælt det ind i dejen.

    3. Lad dejen hæve, tildækket og på køl, natten over.

    blank

    1. Rør marcipan, rørsukker og smør sammen i en skål.

    blank

    1. Rul den kolde dej ud til en stor firkant på et meldrysset bord.

    2. Skær dejen ud i firkanter (ca. 8 x 8 cm).

    3. Kom 1 tsk. remonce på midten af hver firkant, og saml dejen til en bolle omkring remoncen ved at folde de fire hjørner ind mod midten og mase dem sammen. Afslut med at klemme de åbne stykker sammen, og rul så dejen til en bolle.

    4. Placér bollen med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.

    5. Pensl bollerne med et sammenpisket æg, og lad bollerne hæve til dobbelt størrelse.

    blank

    1. Bag bollerne i 8-10 minutter ved 190 °C (varmluft), til de er gennembagte. Lad dem køle helt af.

    blank

    1. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og mas dem sammen med lidt af sukkeret.

    2. Kom vaniljesukkeret i en gryde, og tilsæt sødmælk, fløde, resten af sukkeret, majsstivelse og æggeblommer.

    3. Bring cremen i kog under konstant omrøring, og tag den af gryden, når den lige har slået et par bobler.

    4. Tilsæt smør og pistaciecreme, og stavblend.

    5. Lad cremen køle helt af.
      – Opbevar cremen lufttæt på køl indtil samling.

    6. Rør vaniljecremen helt glat i en røremaskine.

    7. Tilsæt fløden, og pisk cremen til en luftig og sprøjtbar konsistens.

    8. Overfør til en sprøjtepose med stjernetylle.

    blank

    1. Skær toppen af bollerne, så der er hul ned til remoncen.

    2. Overfør pistaciecreme til en sprøjtepose, og klip et lille hul i bunden.

    3. Sprøjt ca. 1⁄2 tsk. pistaciecreme i hver bolle.

    4. Fyld resten af fordybningen ud med konditorcreme, og sprøjt en flot ring på toppen af hver af bollerne.
      OBS: Sørg for, at der er en lille fordybning i midten.

    5. Sprøjt ca. 1⁄2 tsk. pistaciecreme i fordybningen

    6. Servér fastelavnsbollerne straks.

    Tilbage til bloggen