DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Espresso Granité
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
8 personer
Granité er en halvfrossen italiensk dessertis, der minder om sorbet, men med flere iskrystaller. Den er oprindeligt fra Sicilien. Granité spises i hele Italien i forskellige former. Granité er lavet uden fløde og mælk, på en sukkerlage, som tilsættes smag i form af frugtsaft eller som her – kaffe. Servér granité som dessert eller mellemret.
Ingredienser
- 175 gram rørsukker
- 1 spsk god kakao
- 1 dl vand
- ¼ stang vanilje - kornene og stangen
- 1 liter friskbrygget espresso, Since 1939 Made by Mama
-
¼ l piskefløde - kan udelades
- 1 lille dys kakao
Fremgangsmåde
SÅDAN GØR DU
Kom sukker, kakao, vaniljekorn og den tomme vaniljestang samt vand i en gryde og bring det forsigtigt i kog.
Lad det småsimre, til sukkeret er opløst.
Fjern vaniljestangen.
Bryg espressokaffen og hæld den friskbryggede espressokaffe i sukkerlagen og rør det sammen.
Skal nu simre i 2-3 minutter.
Lad derpå blandingen køle helt ned.
Kom den kolde kaffesirup i en plastbøtte med stor flad bund,
eller brug flere bøtter. Væsken må ikke stå for højt op af kanterne.Gør plads i fryseren, så plastbøtten kan stå helt lige.
Frys nu blandingen ned, til den er ca. halvt frossen.
Tag bøtten ud, og ”skrab” og rør rundt i ismassen med en gaffel.
På den måde undgår man store iskrystaller.Gentag processen til isen ligner grødis.
Isen kan laves i forvejen; blot skal man huske at tage den ud i god tid, og ”rive” op i den igen med en gaffel.
Dette bør gøres i løbet af eftermiddagen den dag, man skal servere isen til dessert om aftenen.Fordel kaffeisen i glas, gerne på stilk, og server den f.eks. helt plain som mellemret/mundfrisker før ost eller dessert.
Top med en klat flødeskum, hvis isen serveres som den endelige dessert.
Tips & Tricks
TIP: Det er en god ide at komme serveringsglassene i fryseren en time før de skal bruges. Så holder de bedre temperaturen kold på den ”vandede” is.