DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Cremet pasta med svampe og trøffelolie
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-6 personer
Svampe smager godt og kan købes at alle supermarkeder, i alle faconer og ofte til en OK billig pris.
Tilfør lidt piskefløde eller en rest cremefraiche, mascarpone eller en flødeost – brug hvad du har, eller bland alle resterne sammen. Vigtigt er det blot, at saucen cremer omkring svampene. Top med lidt hverdagsluksus i form af trøffelolie fra Made by Mama.
Ingredienser
-
1 pose pasta f.eks. den brede Pappardelle, Made by Mama
-
1 sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
1 lille klat smør
-
250 gram svampemiks, rensede og skåret i passende stykker
-
1 fed hvidløg i tynde skiver
-
1⁄4 l piskefløde
-
75 gram skyllet babyspinat
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
1 håndfuld revet parmesanost, Made by Mama
-
Trøffelolie eller citronolie, Made by Mama
-
Revet parmesanost, Made by Mama
-
Små spinatblade
TOPPING
Fremgangsmåde
Tilbered svampene
Kom ekstra jomfruolivenolie og smør på en god stor pande og lad det blive varmt, men ikke branket.
Kom svampene på og rist dem godt af.
- De må gerne få gyldne kanter.Tilsæt hvidløget og rist ganske kort med.
Kom svampeblandingen over på en tallerken.
Cremet pasta
Kog pastaen efter anvisningen på posen og gem 2 dl af kogevandet.
Kog nu panden af med fløde til den jævner.
Tilsæt spinaten og lad den lige dampe med kort.
Smag til med peber fra kværn og masser af reven parmesanost.
- Undlad salt i første omgang, da parmesanosten og kogevandet salter en del.Tilsæt svampeblandingen og vend den godt afdryppede pasta i saucen.
Kom nu lidt af kogevandet i saucen; ikke for meget, kun til den er cremet og lækker.
Servering
Top med trøffelolie og reven parmesanost.
Pynt med spinatblade. Sæt salt og ekstra parmesanost på bordet, så kan gæsterne selv forsyne sig efter smag og behag.