Bruschetta – med friskost og grønt

Antal

4

Ristet eller grillet daggammelt ciabatta eller flute kan hurtigt forvandles til en lækker frokost eller forret. I forhold til madspild er det sprøde brød en genial løsning – du undgår at smide det ud, selvom det er blevet lidt kedeligt. Med en god jomfruolivenolie i skabet bliver resultatet altid lækkert.


Jeg improviserer gerne, når jeg har brød, der skal bruges. Kig i køleskabet – hvilke grøntsager og urter trænger til at blive anvendt? Friske tomater er altid en god idé, da de tilfører retten den skønne smag af sol og sommer.

Bruschetta – med friskost og grønt

Ingredienser

  • 4 skiver daggammelt brød

  • Tomater – i tern

  • Bladselleri – i små tern

  • Salatblade eller kålskud – fint snittet

  • Krydderurter – f.eks. basilikum, oregano, brøndkarse

  • Citronolie, Made by Mama

  • Hvid balsamico/condimento, Made by Mama

  • Salt fra kværn, Made by Mama

  • Peber fra kværn, Made by Mama

  • Ricottaost eller mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Rist brødskiverne i ovnen på en rist, grill dem på havegrillen, eller brug en grillpande i køkkenet. Grill gerne lidt hårdt, så de får gyldne striber – det giver ekstra smag. Lad brødene køle helt af.

  2. Hak og snit grøntsagerne til toppingen, og smag til med citronolie, hvid balsamico, salt og peber. Vend det hele godt sammen.

  3. Dryp de sprøde brød med citronolie, og smør dem evt. med ricotta, eller læg skiver af mozzarella på. Det kan udelades, men gør brødene endnu mere lækre. Top med tomat- og urteblandingen. Lad trække 5-10 minutter inden servering.

  4. En skøn frokostret, smukt anrettet på et stort fad – eller som forret på små tallerkener.

Tilbage til bloggen