DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Artiskokker med trøffelsmør
3-4 personer
Kogte artiskokker er en delikatesse, der er meget nem at lave. Helt klassisk dansk/fransk spiser man de kogte artiskokker dyppet i olivenolie, eller i rørt smør, drysset med havsalt. Prøv med et italiensk ”twist” – dyp bladene i trøffelsmør. Det løfter retten til nye højder.

Ingredienser
- 4 artiskokker
- 4 citroner i skiver
1 spsk. havsalt
blank
- 1 glas trøffelsmør, Made by Mama
25 g blødt smør - kan udelades
- Italiensk havsalt, Made by Mama
Fremgangsmåde
Fyld en meget stor gryde med vand og salt, og kog op.
Knæk stokkene af artiskokkerne, så trådene i bunden af tidslen kommer med ud. Kassér dem.
Skyl artiskokkerne under koldt vand, og skær bunden lige. Fjern evt. de underste tørre blade med en saks.
Bind en citronskive fast i top og bund med bomuldssnor, og kom artiskokkerne i det kogende vand sammen med resten af citronskiverne.
Kog artiskokkerne i ca. 30 minutter.
Når de yderste store blade på artiskokken nemt kan trækkes af, er de færdigkogt.
Tag artiskokkerne op med en hulske, og dryp dem godt af i en sigte.
Nu er de klar til servering.
Rør trøffelsmør sammen med med almindeligt saltet smør, til det er cremet.
Fordel smørret i 4 små skåle, og sæt dem på bordet sammen med havsalt.
blank
Servér de hele lune artiskokker på en tallerken, evt. med en stofserviet under.
De yderste kødfulde blade trækkes af artiskokken og spises, blad for blad, efter de er dyppet i f.eks. trøffelsmør og drysset med lidt havsalt.
Brug tænderne til at ”trække” kødet af det enkelte blad.
blank
Nede i tidslens midte sidder "hårene", som kan fjernes med fingrene eller med en ske/kniv. Vær forsigtig med ikke at beskadige selve artiskokkens hjerte, bunden, som smager helt fortryllende skønt.
Spis bunden med kniv og gaffel, smurt med trøffelsmør og drysset med havsalt. En stor delikatesse.
OBS: Sæt gerne skylleskåle med lunt vand og en citronskive på bordet.
