DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Agurkerulle med rejer og tomatsauce
4-5 personer
En lille forårssnack, evt. før middagen eller serveret som forret med et godt stykke brød til. Så nem at lave, at der stort set ikke er en opskrift.

Ingredienser
- 1 agurk
- 2 dl cremefraiche 38% eller græsk yoghurt 10%
- 2 tsk pastakrydderi, Made by Mama – stødt til pulver i en morter
- Kogte rejer, godt afdryppet og duppet tørre
- Dildkviste
- Tomatsauce, Made by Mama
- Jomfruolivenolie, Made by mama
Fremgangsmåde
- Rør en creme af cremefraiche/yoghurt, eller halvt af hver.
- Smag den til med stødt pastakrydderi, der klæder rejerne godt.
- Skær/skræl agurken i tynde bånd med en kartoffelskræller.
Først fra den ene side, og derpå fra den anden side. - Kernerne i midten kasseres.
- Dup strimlerne tørre.
- Fordel lidt dressing på hver strimmel og ca. 2 rejer. Rul sammen.
- Fordel tomatsauce i bunden af en flad skål, eller på mindre portionstallerkener, og sæt agurkerullerne ovenpå.
- Pynt med dildkviste og dryp lidt god olivenolie over.
- Servér et godt stykke brød til, der kan ”tørre” den gode tomatsauce op.
Serveringsmuligheder
- Brug evt. serveringen som en del af en buffet, eller sæt den på et langbord med forskellige serveringer. Foretrækker du at anrette til hver enkelt gæst, som forret, beregnes ca. 3 ruller pr. portion.
