DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Spaghetti carbonara
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4-5 personer
I gamle dage var pasta alla carbonara en hyppig spise blandt kulminearbejderne. Carbone betyder kul på italiensk, i området omkring Rom. I en rigtig italiensk spaghetti carbonara skal der IKKE bruges fløde, men æg og parmesanost. Begge dele er med til at danne den cremede sauce, der lægger sig omkring pastaen. I princippet kan alle typer pasta bruges; jeg vil dog anbefale spaghetti til denne ret. Spaghetti Carbonara er hurtigt at lave. Retten smager vidunderlig og så giver den god energi p.ga. de mange kulhydrater i pastaen. Spaghetti Carbonara er en af de retter, hele familien elsker. Især på travle hverdage hvor behovet for en nem, lynhurtig og superlækker ret melder sig. Server gerne en salat på siden, for det sprøde indslag.
Ingredienser
- 5 liter vand i en stor gryde
-
2 spsk havsalt, Made by Mama
-
500g spaghetti, Made by Mama
- 250g pancetta, italiensk saltet og krydret fersk bacon. Alternativt brug bacon.
- 4 æg str. M
-
150g parmesanost revet, Made by Mama
-
1 sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
Friskkværnet sort peber, rigeligt, Made by Mama
- Bredbladet persille, hakket
- 1 æggeblomme
Fremgangsmåde
Sæt gryden med vand over. Når vandet koger, saltes det og spaghettien tilsættes.
Kog spaghettien i 8-9 min.
Skær pancetta i små tern.
Kom en lille sjat olivenolie i en tykbundet pande og steg pancetta stykkerne sprøde ved medium varme.
Det tager omkring 5-10 minutter.Kværn masser af frisk peber ud over og sluk for panden.
Hvis kødet har afgivet meget fedtstof, kasseres lidt af det.Slå æggene og den ekstra æggeblomme ud i en stor dyb skål, der er stor nok til at rumme den kogte pasta senere.
Pisk æggene sammen med den revne parmesanost.
- Brug en gaffel.Tag en dl af pastaens kogevand fra til saucen.
Dryp spaghettien godt af i et dørslag.
Kom den afdryppede pasta over på panden med den stegte pancetta og vend det hele sammen med kogevandet.
Tænd for varmen og lun op i 1-2 minutter.
Kom derpå pastaen hurtigt over i skålen med æggene og parmesanost.
Vend hurtigt rundt; brug f.eks. en pastatang.
Æggene cremer pastaen og retten er nu klar til at blive anrettet på 4 dybe tallerkener.
Pynt med grønt drys – og måske lidt ekstra peber fra kværn og lidt ekstra reven parmesanost.
Tips & Tricks
TIP: Varm tallerkenerne op med kogende vand i god tid. Tør dem af to sekunder før, pastaen skal anrettes. Varm pasta smager nu en gang bedst