DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Sandwich med sort trøffelcrema
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
1 person
En sandwich er nok en af de mest populære ”retter”, som alle spiser. Det sammenlagte brød kan jo nærmest spises på alle tider af døgnet og indtages i alle former for positioner. Siddende, liggende, stående – og endda gående – morgen, middag eller aften. En sandwich er perfekt som madpakke, på farten i bil eller i toget og ikke mindst på picnicturen. En sandwich kan let pakkes og transporteres og spises uden bestik. Sandwiches er en dejligt nem form for fastfood.
Vi er også vilde med en god sandwich, og derfor vil vi dele opskriften på Mamas ekstra lækre sandwich de luxe med en raffineret smag af sort trøffel. Denne udgave er stor og mættende, og den kan sagtens deles af 2 personer, hvis man ikke er vildt sulten, eller som en del af en picnic med flere retter. Også lækker som natmad efter en fest med masser af drinks og gang i dansegulvet.
Ingredienser
-
1 sandwichbrød pr. person. Evt. halveret til to personer med lille sult.
-
1 stk. “Sfogliatina Rosmarin”-surdejssandwich fra Il Fornaio/eller frit valg
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
1 kugle burrata eller mozzarella
-
Trøffelsalt på kværn, Made by Mama
-
1 glas Crema di Tartufo/sort trøffelcreme, Made by Mama
-
1 lille bundt purløg
-
2 skiver/50 g Prosciutto Cotto (italiensk kogt skinke)
-
Parmesanost, Made by Mama
Fremgangsmåde
Varm brødet i ovnen efter anvisningen på emballagen, ca. 5-7 minutter ved 200 grader, eller brug en friskbagt sandwichbolle, der ikke kræver at blive varmet op.
Halvér brødet, og lad det køle lidt ned.
Dryp begge sider med lidt jomfruolivenolie.
Skær burrataen i skiver, og læg på den ene halvdel.
Kværn lidt trøffelsalt henover.
Fordel et par teskefulde Crema di Tartufo ovenpå osten, og drys med finthakket purløg.
På den anden halvdel fordeles den kogte skinke, og der toppes med høvlet parmesanost.
Klap de to halvdele sammen, og pak gerne sandwichen stramt ind i madpapir.
Hold sammen med en elastik.
Skriv evt. på pakken, hvad der er i sandwichen. Nu kan den tages med på farten som madpakke.Skær sandwichen midt over, igennem papiret, med en brødkniv. Så er den nemmere at spise.
Tips & Tricks
TIP:
Brødet har godt af lige at trække lidt, så olien trænger ned i brødet, før den skal spises.
