DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
SANDWICH MED SORT TRØFFEL CREMA
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
1 person
En sandwich er nok en af de mest populære ”retter”, som alle spiser.
Det sammenlagte brød kan jo nærmest spises på alle tider af døgnet,
og indtages i alle positioner. Siddende, liggende, stående -
og endda gående – morgen, middag eller aften. En sandwich er
perfekt som madpakke, på farten i bil eller i tog og ikke mindst på
picnicturen. En sandwich kan let pakkes og transporteres og spises
uden bestik. Sandwiches er en dejlig nem form for fastfood.
Vi er også vilde med en god sandwich, og derfor vil vi dele opskriften
på Mamas ekstra lækre sandwich de luxe med en raffineret smag af
sort trøffel. Denne udgave er stor og mættende, og den kan sagtens
deles til 2 personer, hvis man ikke er vildt sulten. Eller som en del af en
picnic med flere retter. Også lækker som natmad efter en fest med
masser af drinks og gang i dansegulvet.
Ingredienser
-
1 sandwichbrød pr. person - evt. halveret til to personer med lille sult.
-
1 stk Sfogliatina rosmarin surdejssandwich fra Il Fornaio/eller frit valg
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
1 kugle Burrata eller mozzarella
-
Trøffelsalt på kværn, Made by Mama
-
1 glas Crema di Tartufo/sort trøffelcreme, Made by Mama
-
1 lille bundt purløg
-
2 skiver/50 gram Prosciutto Cotto (italiensk kogt skinke)
-
Parmesanost, Made by Mama
Fremgangsmåde
Varm brødet i ovnen efter anvisningen på emballagen, ca. 5-7 minutter ved 200 grader eller brug en friskbagt sandwichbolle, der ikke kræver at blive varmet op.
Halvér brødet og lad det køle lidt ned.
Dryp begge sider med lidt jomfruolivenolie.
Skær Burrataen i skiver og læg på den ene halvdel.
Kværn lidt trøffelsalt henover.
Fordel et par teskefulde Crema di Tartufo ovenpå osten og drys med finthakket purløg.
På den anden halvdel fordeles den kogte skinke, og der toppes med høvlet parmesanost.
Klap de to halvdele sammen og pak gerne sandwichen stramt ind i madpapir.
Hold sammen med en elastik.
Skriv evt. på pakken, hvad der er i sandwichen. Nu kan den tages med på farten som madpakke.Skær sandwichen midt over, igennem papiret, med en brødkniv. Så er den nemmere at spise.
Tips & Tricks
TIP
Har godt af lige at trække lidt, så olien trænger ned i brødet, før den
skal spises.