DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Risotto med asparges og spinat
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Italiensk fastfood når det er bedst! Risotto har ry for at være besværlig og tidskrævende, men er i virkeligheden en ret, der kan røres sammen på under 30 minutter. Her er vores bud på en lækker grøn risotto med asparges og spinat. Perfekt til det lette forårsvejr.
Buon appetito!
Ingredienser
- 1 stort løg, i små tern
- 1 fed hvidløg, finthakket
-
1
pakke risottoris, Made by Mama
-
3 spk ekstra jomfruolivenolie
- 1 dl hvidvin
-
1,5 liter grøntsags- eller hønsebouillon, varmet op
-
200 g frisk babyspinat, skyllet og klar til brug
-
250 gram grønne asparges
-
bræk enden af stilkene. Resten skæres i skiver
- 1 god klat smør
-
2 håndfulde revet parmesanost
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
TOPPING
-
Revet parmesanost
-
Ekstra olivenolie med citron, Made by Mama
Fremgangsmåde
Skær asparges i tynde skiver
Sautér løg og hvidløg i ekstra jomfruolivenolie i en gryde
- Må ikke tage farve, kun blive klart.Tilsæt risottorisene og lad dem stege med i et par minutter.
Tilsæt vinen og kog op.
Fortsæt derefter med at tilsætte den varme bouillon lidt ad gangen.
- Rør jævnligt, så risene ikke brænder fast i bunden af gryden.Lige inden retten er færdig, vendes asparges i risottoen og koges med de sidste 1-2 minutter.
Blend spinatbladene til pure med lidt af bouillonen.
Hæld blandingen i risottoen som den sidste væde, lige når risene er møre, som de skal være.
Det tager imellem 20-30 minutter at koge en risotto mør med let bid.Smag på risene løbende og check på den måde, om de er ved at være kogt.
HUSK - Risotto skal være cremet og let flydende og ikke tyk som en grød.Tilsæt smør og revet parmesan, og smag til med peber fra kværn. Pas på med at salte – både bouillon og parmesanost salter meget i sig selv.
Sluk for gryden og læg låg på.
Lad risottoen hvile/trække 3-5 minutter.
Servering
Servér risottoen i opvarmede dybe tallerkener med masser af friskrevet parmesan på toppen.
Dryp med citronolie og fuldend smagsoplevelsen
Tips & Tricks
TIP Hvis du ønsker et stykke kød på siden, er kylling eller fisk perfekt at servere til, men traditionelt serveres risotto som en selvstændig ret.