DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Porchetta
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
10-12 personer
Porchetta, en rullesteg fyldt med krydderier og urter. I Toscana kunne vi købe den færdigstegte rullesteg alle vegne. Hos vores lokale slagter, i supermarkedet som pålæg og også på markedspladserne står stegen og kører rundt fra en madbil og udsender en dejlig flæskestegsduft.
Porchetta - Italiens bud på en skøn fusion mellem en dansk flæskesteg og rullepølse – begge to retter jeg gætter på, de fleste spiser i løbet af julen.
Måske kunne det være god inspiration til en ny ret på julefrokostbordet?
Har du et rotisseri, et spyd til grillen der drejer rundt ved motorkraft, bliver stegen helt perfekt, men den kan også sagtens kommes I ovnen, det gør vi.
Ingredienser
-
4 spsk pizzakrydderi, Made by Mama, drys så det dækker
-
6 fed hvidløg, finthakket
-
4 stk løg, finthakket
-
2 stk citroner, kun skallen, finthakket
-
1 spsk havsalt, Made by Mama
-
1 spsk peber, Made by Mama
-
2 kg stort svineslag med skind på - så regulært som muligt
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
Bomuldsgarn - til at binde stegen sammen med.
Urteblandingen
Fremgangsmåde
Rør urteblandingen sammen.
Kødet foldes ud på bordet med skindsiden nedad. Slaget skæres til i pæn facon og større fedtklumper skæres fra.
Vend kødet om og rids sværen med en skarp kniv. Søg for ikke at skære helt ned i kødet, for så vil saften stige op og gøre sværen blød.
Vend skindsiden nedad, krydder med salt og peber, og fordel urtebladingen på slaget.
Rul slaget stramt sammen, og snør med bomuldsgarnet, som var det en rullepølse.
OBS: Sørg for at have bomuldstråden klar til at binde om kødet.
Hæld lidt olivenolie i en bradepande, læg rullen i, og gid den godt med salt.
Steg porchettaen ved 225 grader i 30 min., sænk derefter temperaturen til 190 grader, og giv den 2 timer mere.
Lad stegen hvile i 25 min. uden tildækning, inden du skærer den ud.
Tips & Tricks
TIP: Det er klart lettest, hvis man er 2 personer om at rulle slaget, så en kan holde, og den anden kan binde imens. Du kan sagtens snøre om morgenen og lade kødet hvile i køleskabet, til den skal i ovnen.
Husk – den er også fantastisk næste dag I flæskestegssandwich a la Toscana.