DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Picnic boller
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
12 stk
Pizzadej bagt i muffinforme bliver så søde. Kom hele formen med alle bollerne i picnickurven; så er de nemme at transportere, og skovturen er godt begyndt. Bryd bollerne og dyp brødet i den gode ekstra jomfruolivenolie, eller f.eks. yoghurtdip eller hummus, eller skær bollerne over og fyld dem med skinke, tomatskiver og salat – alt efter eget valg.
Ingredienser
-
1 pose pizzamel, efter eget valg, Made by Mama
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
Krydderurter f.eks. rosmarin, der både dufter og smager skønt
-
1 citron, revet skal – kan udelades
-
2 muffinforme, i alt 12 muffins
-
papirforme (eller bagepapir til at komme ned i hullerne i formene).
Papiret sikrer, at det er nemt at få bollerne op af formene.
Andet
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader.
Rør dejen sammen efter anvisningen på pakken.
Beklæd hullerne i formen med muffinpapirforme eller små stykker bagepapir.
Dryp riiigeligt med ekstra jomfruolivenolie ned i papirformene.
Fordel den forhævede dej i hullerne og dryp igen med ekstra jomfruolivenolie.
Top med f.eks. rosmaringrene og revet citronskal.
Lad formene stå lidt på køkkenbordet og efterhæve en lille smule.
Bag picnicbollerne i 10-15 minutter, ikke to ovne bager ens.
Tag en enkelt bolle ud og check om midten er gennembagt.
Tips & Tricks
TIP Måske har dejen udviklet sig ekstra og derfor kan det være, at dejen skal fordeles i lidt flere forme end de 12, jeg anbefaler.