DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
PAPPARDELLE MED ARTISKOKCREME
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Artiskokcreme er en skøn blød creme, der er lavet i en fart, og som smager dejligt i en varm pastaret (i stedet for den klassiske grønne pesto). Nødderne gør retten sund og mættende. Prøv også artiskokcremen som dip til gnavegrønt, som bund under sommerens grillede grøntsager, eller som spread i en Foccacia sandwich, smurt på sprøde crostini og meget mere!

Ingredienser
- 500 gram Pappardelle
- 1 glas Carciofi artiskokhjerter i olie, Made by Mama
- 1 dl valnøddekerner
-
1 fed hvidløg
- 2 dl friskrevet Parmigiano Reggiano, Made by Mama
- 1 dl jomfruolivenolie, Made by Mama
- peber fra kværn, Made by Mama
- 1/2 citron, reven skal og saft
- En sjat kogevand fra pastaen
- Lidt urter til at pynte med
Fremgangsmåde
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
- Gem 2 dl af kogevandet.Lav artiskokcremen
Kom alle artiskokkerne i glasset, og olien de er marineret, ned i en blender.
Tilsæt alle andre ingredienser og pulsér, indtil alt er finthakket og cremet.
Smag til med reven citronskal og saft, peber fra kværn – og måske en anelse salt.
Saml retten
Vend artiskokcremen i den ny kogte varme pasta.
- Hvis du syntes, at cremen er lidt for tyk, tilsæt da en lille sjat af kogevandet- Det vil gøre saucen lidt mere cremet.Pynt gerne med lidt urter.
- Dryp evt lidt af den gode jomfruolivenolie over to sekunder før serveringen.
Tips & Tricks
TIP Servér gerne en grøn salat på siden og måske en skive foccaciabrød