DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
PAPPARDELLE AL RAGÙ
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Forfatter:
Antal
4 personer
Ragù a la Bolognese er en helt klassisk, autentisk kødsovs fra det italienske køkken. En rigtig ”herreret”, kraftig og smagfuld, serveret med friskkogt Pappardelle pasta, der passer perfekt til en kraftig pastasauce som denne ragù.
Det er værd at huske på, at man i Italien slet ikke spiser de mængder kød, som vi er vant til. Til gengæld er ragùsaucen kraftig og dyb – og umamismagen giver, sammen med pastaen, er god mæthedsfølelse.
Ingredienser
-
400 gram pappardelle pasta, Made by Mama
- 400 gram oksekød i tern
- 200 gram salsiccia, rå krydret italiensk svinepølse
- 150 gram pancetta eller dansk bacon i små tern
-
1 god sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
- 1 løg i små tern
- 2 stilke bladselleri i små tern
- 2 gulerødder i små tern
- 2 tsk pizzakrydderi, Made by Mama
- 2 laurbærblade
- 2 glas tomatsauce, Made by Mama
- 2,5 dl rødvin, måske mere
- Salt og peber fra kværn, Made by Mama
- Mørk balsamico, Made by Mama
- Parmesanost, Made by Mama
Fremgangsmåde
Skær oksekødet i små bitte tern og brun det godt af i jomfruolivenolie.
- Brug gerne en dyb pande eller en gryde med tyk bund.Fjern skindet fra salsicciapølserne.
Kom kødet fra salsicciapølserne og pancetta/bacon på panden og svits det med oksekødet.
Tilsæt løg, bladselleri og gulerod og lad det svitse med i et par minutter.
Hæld rødvin over, og lad det simre 15-20 minutter, indtil væden er reduceret til det halve.
Tilsæt tomatsaucen, og smag til med pizzakrydderi, sort peber og måske lidt salt.
Lad det hele simre i ca. 30 minutter, gerne længere.
Tilsæt løbende en sjat rødvin og også lidt af kogevandet fra pastaen. OBS: Det er vigtigt, at saucen ikke tørrer ud!
Når kødet er mørt, og saucen smagt til med en god sjat mørk balsamico, tilsættes den friskkogte pasta.
Bland det hele sammen i gryden og smag til igen.
Server retten med masser af friskreven parmesanost og gerne med friskkværnet peber på toppen.
Tips & Tricks
TIP:
- Server en enkel grøn salat til, toppet med jomfruolivenolie og hvid balsamico fra Made by Mama.
- Forbered gerne ragùen dagen før retten skal serveres. Sæt dig i sofaen, mens ragùen simrer mør. Så er den klar til næste aften. I weekenden kan du starte om formiddagen, så er der hurtigt mad på bordet, hvis du venter gæster til middag om aftenen.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og husk at gemme lidt af kogevandet til saucen.