DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Ovnbagte tomater på stilk
Sommeren er over os, og tomaterne står i kø for at blive spist.
Ovnbagte tomater kan spises alene som en forret eller som en salat. Tomaterne er også det perfekte tilbehør til alt fra grillen.
Tomaterne kan serveres lune eller kolde; bag dem i god tid. Bliver der en rest, kan de blendes og bruges i en mayonnaisedressing til fx en rejemad. Jeg bager dem på fuld knald i ovnen, da den mørke, lidt brændte kant giver en dejlig grillsmag.

Ingredienser
- 1 god sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
2-3 spsk. akaciehonning
250 g cherrytomater eller andre små tomater med eller uden stilk
- Fetaost eller mozzarella
- Basilikumblade, gerne mange
- Basilikumolie/mørk balsamicoeddike, Made by Mama
Salt fra kværn, Made by Mama
Peber fra kværn, Made by Mama
Fremgangsmåde
blank
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Beklæd en bradepande med bagepapir.
Dryp papiret med olivenolie og akaciehonning.
blank
Skyl tomaterne grundigt, og dup dem forsigtigt tørre med et viskestykke, så de bliver siddende på stilkene.
Fordel tomaterne på bagepapiret, og kom bradepanden i ovnen.
Sæt uret på 15 minutter, og tjek.
blank
De bagte tomater kan portionsanrettes eller samles på et smukt fad.
Smuldr fetaost henover, og dryp med basilikumolie.
Top med lidt salt, peber og masser af basilikumblade.
